328 / 346
323
Laugshus i Læderstræde indestaaende P rioritet fra 4
p.
Ct. til 5 p. Ct., ved
toges det paa Laugssamlingen 21. Janu a r 1870, a t der fremtidig yder
ligere vilde kunne uddeles to Legatportioner å 30 Rdlr. Vi skal ikke
komme nærmere ind paa dette Laugets første Legat, men blot bemærke,
a t det stadig bestaar under Navnet
» B a g e r l a u g e t s L e g a t« ,
ligesom vi
heller ikke skal komme ind paa de i Tidens Løb til Fordel for Laugets
filantropiske Virksomhed stiftede talrige Legater, men om disse henvise
til den bag i nærværende Bog meddelte Oversigt over Laugets S tatus
pr. 1. Ja n u a r 1933.
I S tedet skal vi vende os til Laugets Stiftelser, og da først i korte
Træk om tale den ældste af disse, nemlig
» B a g e r m e s t r e n e s S v e n d e
s t i f t e l s e « .
Allerede i 1845 var der i København Planer fremme om Oprettelsen
af en Stiftelse for trængende Haandværkssvende og disses Enker, og en
i denne Anledning nedsat Komité henvendte sig ogsaa til Bagerlauget
med Anmodning om S tø tte til Planens Realisation. Anmodningen blev
forelagt paa en Laugssamling 12. Janu a r 1846, og det vedtoges næsten
enstemm igt a t svare, a t hvis Svendene i Lauget viste sig villige til at
bidrage til en saadan Stiftelse, vilde Lauget af sine Midler yde et Bi
drag en Gang for alle paa 100 Rbdlr. og yderligere fra 1. Jan u a r 1848
50 Rbdlr. aarlig i ti Aar. Den paatænkte Plan blev næppe realiseret,
men om tales her, fordi Laugets Villighed til a t bidrage til Forbedring
af Svendenes K aar er saa smukt et Eksempel paa den Velvilje, Lauget
altid har næ ret overfor Svendene, en Velvilje, som det ogsaa senere har
givet Bevis paa, nemlig da der for Alvor blev Tale om Oprettelsen af
en Stiftelse for gamle Bagersvende, og Svendene ikke selv magtede denne
Opgave.
Paa et Laugsmøde 4. Maj 1853 drøftedes en Skrivelse, der var ind
kommen fra Svendenes Oldgesel og Repræsentanter, gaaende ud paa,
om Mestrene vilde række dem en hjælpende Haand, saa de kunde sættes
i S tand til a t op rette en af dem paatænkt Stiftelse for Bagersvende og
disses Enker. Oldermanden anbefalede Sagen, og Forsamlingen ud talte
sig v a rm t for den, men Spørgsmaalet om Formen for Hjælpen udsattes,
indtil det var blevet undersøgt, om Planen overhovedet lod sig realisere
paa det givne Grundlag. Da Forhandlingsprotokollen in tet videre nævner
om Sagen, har dette næppe været Tilfældet.
Omkring 1870 blev Spørgsmaalet a tte r taget op, men denne Gang
paa Mestrenes Initiativ , idet Laugsbestyrelsen fremsatte Spørgsmaalet
21
*