325 / 346
3 2 0
tidens Reguleringsforanstaltninger, idet P riskontrolkom iteen ophævedes.
Endelig var alle snærende Baand løst, og Bagerfaget, der vel nok var
det E rhverv, der havde lidt stæ rkest, kunde a tte r aande frit. I mangt
og meget m indede Regeringens haarde Fremfærd om tidligere Tiders
stæ rke Indgreb, B rød taksten, som man siden Midten af forrige Aarhun-
drede' for stedse havde tro e t skrinlagt. Men her, som overalt, bekræftes
det gamle Ord om, a t H istorien altid gentager sig, og det skulde gaa
mærkeligt til, om »det daglige Brød« og dets P roducenter har væ ret
under Kontrol og væ ret ud sat for Indgreb for sidste Gang.
E fter a t vi nu gennem Aarhundreder har fulgt Lauget, har set, hvad
det har haft a t kæmpe med og set, hvad det har n aae t indenfor faglig
Organisation, kommer vi nu til a t skildre den allersmukkeste Side af
dets Virksomhed, nemlig den storstilede Virksomhed, som det har ud
øvet og endnu den Dag i Dag udøver, naar det gælder
Omsorgen for dets
gamle og fattige Medlemmer.
Som allerede i forrige Afsnit om talt, va r Bagerlauget i Tiden efter
1683 og hele 1700-Tallet igennem et fa ttig t Laug, og det vedblev a t
være fattig t til helt langt hen i den sidste Halvdel af det 19. Aarhun-
drede, da dets stigende Medlemsantal og den i Befolkningen i Tiden
efter Krigen 1864 jævnt stigende Velstand, der naturligvis m a a tte komme
et E rhverv som Bagernæringen til gode, bragte nogen Forandring i
Laugets økonomiske Forhold.
Trods det, a t Lauget var fattig t, forsømte det dog ikke, naar Lejlig
hed bødes, a t hjælpe efter Evne. Selv om Lauget ikke kunde udrede
s to rt af Fattigbøssen eller af Ligklædepengene, saa appellerede Lauget
sjæ ldent forgæves til Medlemmerne, naar Hjælp var paak rævet. Vi har
i forrige Afsnit set nogle enkelte Eksempler paa, hvorledes Lauget tra a d te
hjælpende til, naar det kneb a t skaffe en Laugsbroder eller hans H u stru
»en hæderlig Hjemfærd«. Vi har ogsaa set, hvorledes Laugsmedlemmerne
tra a d te hjælpende til, da Laugsbudet
G e e r t s e n
efter Bombardem entet
v ar i Trang for Beklædningsgenstande. I Tiden omkring Aar 1800 re t
tedes der flere Gange Henvendelser til Lauget fra ty ske Laug, hvis Med
lemmer havde lidt under Ildsvaade, om Hjælp, og den blev næsten altid
ydet gennem Bidrag fra de enkelte Medlemmer. Men det v a r ikke blot
indenfor sine egne Rækker, Lauget efter Evne øvede Godgørenhed.
Ogsaa udadtil virkede det, saa v id t dets Midler rakte. I Tiden omkring