321
A aret 1800 skænkede Lauget saaledes hvert Aar et ikke ringe Kvantum
Brød til de fattige, og i en længere Aarrække ydede det kontante Bi
drag hv ert Aar til en Skole, indtil det p. Gr. af svigtende Evne m aatte
holde op hermed. Vi har om talt »Højtidsbrødet«, der afskaffedes, efter
a t Næringsloven v ar tra a d t i K raft, og Lauget med bange Anelser saa
F rem tiden i Møde. Selv om vi mangler nærmere Underretning om, hvori
Skikken med a t give Højtidsbrød bestod og om dens Udstrækning, saa
tager vi næppe Fejl i, a t den var af godgørende Art, selv om Brødet,
som det siges, leveredes til Magistraten. Endnu et Eksempel. 20. Janu ar
1866 vedtog Lauget af sine knappe Midler a t anvende et saa forholds
v ist sto rt Beløb som 200 Rdlr. til Understøttelse af fordrevne sønder
jyske Embedsmænd, og 12. Ja n u a r Aaret efter bevilgedes yderligere 100
Rdlr. til samme Formaal.
Det er dog først saa sent som i Slutningen af 1830’erne, a t Lauget
begynder a t ud re tte noget virkeligt systematisk for sine fattige, og her
var det, selvfølgeligt, Enkerne, der kom i første Række. I 1835 opret
tedes
» S t i f t e l s e n f o r g a m le H a a n d v æ r k s m e s t r e o g d e r e s E n k e r «
(tidligere i Vestervoldgade, nu Blegdamsvej 74), og Lauget forskaffede
sig sn a rt R et til a t disponere over en Fribolig i denne Stiftelse, senere
a tte r en, og endnu har to Bagermesterenker Friboliger her.
Det va r im idlertid, som sagt, kun faa og smaa Midler, Lauget havde
a t raade over. Endnu i 1845, da den i 1931 udskrevne Laugsbog be
gynder, bestod Laugets rørlige Kapital af tre Bankaktier, hver paa 500
Rbdlr., en Obligation paa 100 Rbdlr. Sølv, Mesterkassens Beholdning
paa 106 Rbdlr. 3 $ 5 /? og Laugsfattigkassen paa 132 Rbdlr. 13 /?, alt-
saa ialt ikke 2000 Rbdlr. Indbefattet i denne Beholdning maa være et
af
C o r t L e g a n
(Oldermand 1741—43) ved Testamente op rettet Legat
for Lauget og rimeligvis ogsaa det nedenfor om talte
» C a r o lin e L e g a t« ,
om hvis H erkom st Laugsarkivet forøvrigt intet beretter.
Da Laugshuset i Læderstræde afhændedes 1850, fremkom der ved
Salget en K apital paa 8775 Rbdlr., af hvilket Beløb der oprettedes et
Legat, hvis R en ter i Følge en Laugsbeslutning af 13. November 1851
skulde anvendes til Understøttelse af trængende Bagere, der havde været
Interessenter i Lauget, og disses Enker og Børn, idet saadanne Bagere,
der havde væ ret Mestre før Laugshusets Salg, altsaa 1850, deres Enker
og Børn skulde have Fortrinsret. Legatportionernes Størrelse ansattes
til ikke over 50 Rbdlr., og ikke under 30 Rbdlr. Eventuelle Renter, der
ikke kom til Uddeling, skulde tillægges Kapitalen.
H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug.
91