57 / 346
52
Han var Chef for Klædebo-Kompagni og som Officer fritaget for borger
lig Tynge. En fjerde,
P
o u l
M
e i e r
,
slipper ogsaa for Indkvartering , men
det forklares ved, a t han va r Kongens Bager i Nyboder og derved fri
tag e t for borgerlig Tynge. Tilbage bliver da 20 Bagere, der tilsammen fik
89 Mand i Indkvartering . løv rig t ligger Tallene lige fra 1 Mand til 9.
I det ovenstaaende har vi lige nævnet
Bageren i Nyboder
,
P
o u l
M
e i e r
.
Hans Forgænger,
A
b r a h am
H
o l t e r m a n n
,
er allerede næ vn t ovenfor, men
vi kommer senere a tte r tilbage til ham . Bageren i Nyboder indtog paa flere
Maader en Særstilling, u ag tet han va r Medlem af Lauget. Ikke blot var
han fritaget for borgerlig Tynge, men
kun
han m a a tte handle i Nyboder.
22. April 1646 forbød et kongeligt Brev Bagerne i København, der havde
gjort Holterm ann Indpas i hans Næring, a t handle der, men sam tidig for-
pligtedes han til a t forsyne Beboerne i Boderne med fornødent og velbagt
Brød, saa a t der ikke kom Klager over ham . 1659 var Abraham H o lter
m ann borte og efterfulgt af den ovennævnte Poul Meier, hvis Hus laa
mellem Balsam- og Salviestræde. 1668 m a a tte Meier for a t redde sig for
sine K reditorer, afstaa sit Bageri til
P
e t e r
C
a r s t e n s e n
,
der fik Meiers
Bevilling af 8. November 1658 overført paa sig, og sam tidig indskærpedes
det Bagerne i København, a t de ikke m a a tte gøre ham Indpas i Næringen.
Ligesom Bagerne i København m aa tte finde sig i, a t der v a r en særlig
Bager i Nyboder, m aa tte de finde sig i, a t Kongen antog en særlig
Hof-
bager.
14. F ebruar 1657 blev
H
a n s
S
o h n
an taget som saadan med 120 Rdl.
aarlig i Løn sam t 32 K u ran tdaler til den ældste og 30 K u ran td aler til den
yngste af hans to Svende, medens hans Dreng fik 10 K u ran tdaler. Desuden
fik de hver en Hofklædning om Aaret. Sohn skulde af Rug og Hvede bage
alt det Brød, der behøvedes i hele Hofholdningen, men iøvrigt re tte sig
efter Laugsbagernes Ordinans. Af et 2. April 1663 d ate ret Skøde ved vi,
a t Kongens Bagerhus v a r anb rag t i en Udbygning til P roviantgaarden.
Ogsaa denne Bager betød selvfølgelig en Indskrænkning i Laugsbagernes
Næring, men de anførte to Eksempler kan suppleres med flere. 7. Decem
ber 1661 fik saaledes
H
a n s
L
y t z e n
,
der betegnes som »hollandsk Bager«,
Privilegium paa a t nedsæ tte sig i København »som en kongelig Bager« og
der frit og ubehindret fortsæ tte sit Bagerhaandvæ rk ligesom andre Ba
gere i Byen. Endnu større Rettigheder fik
G
u il l a u m e
B
l o i s
,
hvem det
11. Marts 1665 tillodes a t nedsæ tte sig i København og frit bruge sit Bager
haandvæ rk og Næring. Sam tidig benaadedes han med samme Imm un iteter
som de kongelige Ho fbetjente og skulde kun svare for Hofretten. Af et
Brev af 13. December 1658 om Udvisning af Træ til Københavns Bager-