Previous Page  260 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 331 Next Page
Page Background

altsaa endnu en Gang den skaanske Adels Tillidsmand, og

samtidig kunne han opretholde Forbindelsen med sine

københavnske Venner. Men det blev ikke derved. Efter

Fredsbruddet blussede Aversionen mod Arvefjenden op,

kraftigere end før, og vistnok allerede i September Maaned

skriver Bartholomæus i et Brev til København, at »Hver

redelig Dansk undrer sig storligen over, at ingen Baade

kommer over fra Dragør for at hente nogen tækkelig

Kundskab. Sikkerlig kunde her vel noget med den Aller­

højestes Bistand forrettes, thi mange tjene villigt vores

edssvorne fromme Landsfader.« Og han slutter Brevet med

at slaa paa Muligheden af en pludselig Overrumpling af

Malmo, »Det vi af Hjertet ønsker.« Gersdorf svarer paa

dette Brev, at Tiden til et saadant Foretagende ikke er

inde før »Vi bliver Mestere udi Søen.« Men han beder dog

Bartolomæus om at holde ham underrettet om, hvordan

Landet ligger. Et Angreb burde først og fremmest rettes

mod Slottet og vilde navnlig have Udsigt til at lykkes,

hvis man kunde bestikke Kommandanten der, General­

major von Essen. Gersdorf slutter med, at man hver Dag

venter den hollandske Flaades Ankomst.

Planen blev altsaa foreløbig stillet i Bero, dels fordi

man først maatte have Hollænderne til at rense Sundet,

dels fordi den danske Regering for Øjeblikket havde

andre Planer. Man vilde nemlig forsøge at fremkalde en

folkelig, skaansk Bevægelse paa Landet og derved tvinge

Svenskerne til at trække Tropperne bort fra København.

Manden, man havde udset til at organisere denne Opstand,

var Frederik den III’s tidligere Livknægt, Løjtnant Ludvig

Stats. Han var paa mange Maader velegnet til denne

Opgave, han havde vist gode Krigeregenskaber, var kvik

og intelligent, og havde fra den Tid, da han tjente som

Skytte paa Tunbyholm, et omfattende Kendskab til Land­

skabet og Befolkningen i Ingelstedt, Fers og Jerrested

Herreder, de Egne, som udgjorde Grænsen mellem Sletten

og Skovbygden i det sydøstlige Skaane; et Landskab, der

var præget af sine store Herregaarde og fra gammel Tid

havde været kendt som et Sted, hvor Befolkningen var

228