altsaa endnu en Gang den skaanske Adels Tillidsmand, og
samtidig kunne han opretholde Forbindelsen med sine
københavnske Venner. Men det blev ikke derved. Efter
Fredsbruddet blussede Aversionen mod Arvefjenden op,
kraftigere end før, og vistnok allerede i September Maaned
skriver Bartholomæus i et Brev til København, at »Hver
redelig Dansk undrer sig storligen over, at ingen Baade
kommer over fra Dragør for at hente nogen tækkelig
Kundskab. Sikkerlig kunde her vel noget med den Aller
højestes Bistand forrettes, thi mange tjene villigt vores
edssvorne fromme Landsfader.« Og han slutter Brevet med
at slaa paa Muligheden af en pludselig Overrumpling af
Malmo, »Det vi af Hjertet ønsker.« Gersdorf svarer paa
dette Brev, at Tiden til et saadant Foretagende ikke er
inde før »Vi bliver Mestere udi Søen.« Men han beder dog
Bartolomæus om at holde ham underrettet om, hvordan
Landet ligger. Et Angreb burde først og fremmest rettes
mod Slottet og vilde navnlig have Udsigt til at lykkes,
hvis man kunde bestikke Kommandanten der, General
major von Essen. Gersdorf slutter med, at man hver Dag
venter den hollandske Flaades Ankomst.
Planen blev altsaa foreløbig stillet i Bero, dels fordi
man først maatte have Hollænderne til at rense Sundet,
dels fordi den danske Regering for Øjeblikket havde
andre Planer. Man vilde nemlig forsøge at fremkalde en
folkelig, skaansk Bevægelse paa Landet og derved tvinge
Svenskerne til at trække Tropperne bort fra København.
Manden, man havde udset til at organisere denne Opstand,
var Frederik den III’s tidligere Livknægt, Løjtnant Ludvig
Stats. Han var paa mange Maader velegnet til denne
Opgave, han havde vist gode Krigeregenskaber, var kvik
og intelligent, og havde fra den Tid, da han tjente som
Skytte paa Tunbyholm, et omfattende Kendskab til Land
skabet og Befolkningen i Ingelstedt, Fers og Jerrested
Herreder, de Egne, som udgjorde Grænsen mellem Sletten
og Skovbygden i det sydøstlige Skaane; et Landskab, der
var præget af sine store Herregaarde og fra gammel Tid
havde været kendt som et Sted, hvor Befolkningen var
228