256 / 331
om Landshøvdingens Drab og opfordredes til at overgive
Slottet. Fru Prindsenskjöld, der synes at have besiddet
sin Mands Mod, samt de svenske Officerer vilde nødig
overgive sig til Bornholmerne, da de med den indeha
vende Besætning meget godt kunde have forsvaret Slot
tet; men Besætningen, der bestod for Størstedelen af
Skaaninger, som Aaret tilforn havde været danske Un-
dersaatter, var under de nuværende Omstændigheder
ikke til at bevæge til at stride mod de Danske. Da Office
rerne befalede dem at lade Kanonerne for at skyde paa
Bornholmerne uden for Fæstningen, vægrede de sig ikke
alene, men truede endog hine, da de ved Trusler vilde
tvinge dem til det, med at slaa dem ihjel og selv over
give Fæstningen. Fruen maatte derfor gribe til den sørge
lige Nødvendighed at kapitulere. Skaaningerne blev nu
afvæbnede og sat under behørig Bevogtning paa Slottet,
hvorved de sikredes for Mishandling af den blodtørstige
Mængde uden for Slottet.
Jens Kofod blev derpaa enstemmig valgt til Komman
dant over Fæstningen og Øen, indtil Kongen beskikkede
en anden Befalingsmand. Paa samme Tid, i Slutningen
af December, saa man fra Hammershus en svensk Galliot,
der havde Forstærkningsmandskab fra Skaane, hvilket
Prindsenskjöld skulde have forlangt, nærme sig Slottet
og hilse det med Kanonskud, hvilket igen besvaredes af
Kofod. Man vidste hverken i Skaane eller de øvrige Dele
af Sverrig noget om Opstanden paa Bornholm, og for at
gøre Skibet tryg, lod Kofod derfor med en udsendt Baad
forhøre, om der var svenske Officerer ombord, da de saa
straks skulde komme i Land og medtage hvad Breve, de
havde til ham. Svenskerne gik i Snaren og to Officerer
fulgte med Baaden, da den vendte tilbage, men af Breve
fandtes ingen, da disse var ombord paa andre forventede
Skibe. Nu fik de ogsaa lokket 30 Mand Kavalleri med
deres Heste i Land samt deres Løjtnant, der imidlertid
nok ikke har været ganske uden Mistanke, thi han gav
de tilbageblevne Korporaler med deres Mandskab Ordre,
at de ikke maatte forlade Skibet, førend de fik et vist
224