262 / 331
en Overrumpling, Stats’ 500 Mand havde været nok, de
skulde bare være gaaet neden om Slottet ved Stranden, og
have opbrudt en af de svage Stadsporte ud imod Sundet.
Nu laa det noget tungere, for Svenskerne havde sat en
stærk Ryttervagt ud ved Kysten, men alligevel mente han
ikke, at Anslaget burde opgives, for Borgerne i Malmo var
villige nok, men de maatte først og fremmest have Hjælp
fra København; ellers vilde Foretagendet blive alt for
risikabelt for dem. Efter dette Møde sendte Bartholomæus
et Brev til Gersdorf, hvori han argumenterede for sin
Opfattelse af Operationens Udførelse og fremførte de
samme Grunde, som han havde givet Stats, angaaende
Nødvendigheden af Hjælp fra København.
Dette Brev resulterede i, at den forvovne Mikkel Skov,
Kongens Generaladjudant, den 23. November blev sat i
Land ved Hyllie i Bondeklæder. Han stammede selv fra
den lille By Rønneby i Skaane, hvor hans Far var Borg
mester, og havde derfor let ved at klare sig forklædt som
Bonde paa disse Kanter. Han lejede en Bonde til at køre
sig ind til Malmo og lod ham roligt vente en seks Timers
Tid, mens han selv omhyggeligt undersøgte den anseelige
Købstads Befæstninger og indhentede Oplysninger af
intern Art rundt omkring i Byen. Da Opholdet her havde
varet længe nok, kørte han med sin Kusk ud omkring
Limhavnsgaarden. Her blev han i Virkeligheden gennem
skuet, fordi Bartholomæus Mikkelsens Slægtning, den
unge Student Johan Steman, der senere kom til at spille
en lidet flatterende Rolle i denne Historie, med det samme
gennemskuede ham, men da han spurgte, hvem denne
Mand egentlig var »da svarede man ham, at han skulde
være tyst, det var Kongen af Danmarks Generaladjudant.«
— Saa man kan jo ikke ligefrem beskylde de Sammen
svorne for at gaa stille med Dørene.
Efter Besøget paa Bartholomæus’s Gaard drog Skov
videre til en af de andre Sammensvorne, nemlig Præsten i
Bunkeflod, Mag. Hans Allesen, hvis Præstegaard var udset
til Samlingssted for de Sammensvorne, og efter to dages
Ophold her, og adskillige Møder med Medlemmer af Sam
230