Adelmænd, som han meget hurtigt vandt til Støtte for
Sagen; ogsaa paa anden Vis var han en god, snarraadig
og ivrig Deltager i Komplottet — det var bl. a. ham, der
forsynede Mikkel Skov med omhyggeligt udførte Teg
ninger af Byens Befæstning.
Paa dansk Side var Kongens Kammerjunker Korfits
Trolle til Skarholt udpeget til at lede Foretagendet, og
der begynder en livlig Brevveksling mellem ham og
Bartholomæus, indtil han den 12. December 1658 kan
meddele Bartholomæus, at fem store Skuder er halede
udenfor Bommen, og at en stor Kaper med otte Kanoner
skal konvojere dem; Skibene medbringer tilsammen 1500
Mand — dette Tal var dog kun skrevet for at holde Modet
oppe hos de Sammensvorne, i Virkeligheden var Styrken
kun paa 800 Mand, men det var nu ogsaa tilstrækkeligt,
da den svenske Besætning ikke talte mere end 50 Ryttere
og 200 Mand Fodfolk. Natten mellem den 18. og 19.
December blev fastslaaet som Tidspunktet for Landgan
gen, og Trolle indprentede Bartholomæus, at man skulde
huske at sætte et Lagen op om Dagen og en Lygte op om
Natten, som de Danske kunde sejle efter.
Nervøsiteten hos Skaaningerne var nu paa sit højeste,
en af dem skriver: »Vi fattige Folk sidder snart her i
største Elendighed. — De gode Folk i Malmo har nu
aabenbaret det for saa mange; faar nogen af de andre det
at vide, hvad er det da andet, end at den hele By er i
Ulykke, og jeg om Liv og Velfærd — Vor Herre ved,
hvad Banghed jeg haver Dag og Nat.«
Den 18. gjorde Johan Jørgensen i sit Kammer fire Bøs
ser færdige, skaffede sig Krudt og befalede hen mod
Skumringen sin Tjener at tage det hele i en Sæk og bære
det til Jokim Bruns Hus. Han var ligesom Jørgensen igang
< med at efterse sine Vaaben, og snart efter samledes Johan
Jørgensen og andre fremtrædende Borgere hos ham. Bruns
Kone var meget ængstelig og bad ham lade »dette Uraad
fare,« men han viste sig fast og sagde: »Hold Munden paa
dig — 0g gaa og læg sig!« — Men snart efter trak Helten
sig dog tilbage, fulgte sit eget Raad og gik i Seng.
233