mensværgeisen, vendte Mikkel Skov tilbage til Køben
havn. Her udarbejdede han en omfattende Plan over
Aktionen; heri havde man regnet med en dansk Hjælpe
styrke, der skulde landsættes ved Limhamn, efter at
Ryttervagterne dér var blevet overrumplet af lokale Folk,
sikkert Stats’s Snaphaner, og efter Landsætningen skulde
Tropperne marchere mod Malmö, og bag om Slottet skulde
man gaa løs paa Strandmuren, der var meget svag. Man
regnede med, at de Sammensvorne i Byen skulde være
behjælpelige med at aabne Adgangen til Byen, dels gen
nem et Par af Portene, dels gennem et Par af de Huse,
hvis Facader var et Led i Strandmuren. Men Malmöborger-
nes fornemste Opgave ville dog efter Skovs Plan være at
beruse saa mange som muligt af de svenske Officerer,
inklusive Kommandanten, og derefter »caputere« dem
paa den Dag, hvor Planen skulde sættes i Sving. Denne
Plan blev med smaa Ændringer staaende, saa længe Kup
pet var aktuelt. Denne endelige Plan var noget i Modstrid
med den Plan, som de Sammensvorne oprindelig havde
besluttet sammen med Stats; den gik ud paa, at Stats’
Snaphaner skulde smugles ind i Byen og sammen med
Borgerne overfalde den svenske Garnison en Søndag, mens
de var i Kirke, og hugge dem ned til sidste Mand — der
var andre Minoritetsplaner fremme blandt Malmöborger-
ne, men de maatte alle vige for den Plan, Skov havde
foreslaaet.
Efter Mødet med Mikkel Skov havde Bartholomæus nu
virkelig sat Gang i Rekruteringen af Medlemmer til Sam
mensværgelsen. I Tiden fra Slutningen af Oktober til de
første Dage i December var det lykkedes ham at hverve
saa mange for Planen, at selv Svenskerne var klare over,
at der var et eller andet i Gære, og det hedder i en svensk
Rapport fra den Tid: »Og naar nogen kommer ind til dem
(Borgerne i Værthusene) uforvarende faar de hastigt Kort
mellem Hænderne, skønt man siger, at en Del af dem ikke
ere synderligt vante til at haandtere dem.« Men det gik
alligevel, Svenskernes Mistanke blev ikke for Alvor vakt.
Blandt dem, Bartholomæus havde vundet for sin Sag, var
231