270 / 331
Gøngernes eventyrlige Bedrifter
Mange Menneskers hele Viden om de krigeriske Begiven
heder i Danmark for 300 Aar siden stammer fra Læsnin
gen af de to særdeles berømte Romaner »Gøngehøvdin
gen« og »Dronningens Vagtmester« af Carit Etlar.
Disse to uhyre spændende Beretninger hører nøje sam
men, og i Udgaven af Forfatterens samlede Værker, som
kom paa V. Pio’s Boghandels Forlag i 1890, finder man
dem da ogsaa i samme Bind (det 15de) under Titelen
»Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester. To For
tællinger af Carit Etlar (Carl Brosbøll)«
Ofte læses disse historiske Fortællinger i Barneaarene
— og aldrig siden. Hele det dramatiske Handlingsforløb
fængsler Opmærksomheden umaadeligt, og Resten af L i
vet mindes Læseren den milieuskadede Tater Ib, der
skulde havde været Skytte paa Jungshoved, men i Ste
det blev en Omstrejfer, Krybskytte og Tyv, indtil Svend
Gønge tog sig af ham og gjorde ham til en Helt, der —
knælende for Kongens Fod — blev erklæret for ærlig
Mand og udnævnt til Dronningens Vagtmester. Endvidere
har Billedet af den uhyggelige Taterkvinde Kulsoen
brændt sig ind i Bevidstheden; og lysende staar Even
tyrskikkelsen Svend Gønge, der er Frihedskæmper, ufor
færdet Kaptajn for sine Tropper og tillige saa ridderlig
i sin Kærlighed til fornemme Damer — især een — at man
helt glemmer, at han er gift med Ibs Søster Ane Marie.
Forholdet forklares af Gøngehøvdingen saadan: »Ane
Marie har intet lidt, jeg har været en retskaffen Mand
mod hende alle mine Dage.«
238