Previous Page  272 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 272 / 331 Next Page
Page Background

Hverv som Leder af Dronningens Jag t i Skoven ved Jungs-

hoved »i den sydlige Del af Sjælland, paa den lille Halvø,

som runder sig ud mellem Præstø Bugt og Stege Strand.«

Men da Tiderne bliver farefulde, og svenske Ryttere siges

at havde gjort Landgang paa Sjælland (Februar Maaned

1658) gaar Svend Gønge under Jorden og samler sine

Mænd om sig i Skovene. Især opererede de i denne Del

af Krigen omkring Landsbyerne Gjerderød og Rekinde.

Af og til møder Egnens Bønder paa Skovstier og Mark­

veje nogle ukendte Mænd »af et forunderligt vildt Ud­

seende. Nogle af dem bar en Slags Stormhuer eller Jern­

hatte paa Hovedet, andre var pansrede med Kyras eller

Brystharnisk, som efter deres Form og Prydelse at dømme

syntes at være taget som Bytte fra Svenskerne. Disse

Mænds Bevæbning var lige saa forskellig som deres Paa-

klædning; man saa enkelte med udrettede Leer sat paa

Skaft, andre havde Ryttersabler, Karabiner eller Pistoler

med et langt Løb. Ved Bæltet bar de Patrontasker.«

En Karakteristik af Gøngerne som Folk forekommer

ogsaa: »Gøngerne er en lille Folkestamme, bosiddende

ved Grænsen af Blekinge og Smaaland, to Herreder i det

nordlige Skaane, der er bjergfulde, og hvor store Skove

veksler med Morads. Foruden deres næsten eventyrlige

Mod besidder disse Mennesker en anden Fuldkommenhed,

der forøger Værdien af den første: de er næsten allesam­

men baade af Tilbøjelighed og Trang udmærkede Skytter,

af Tilbøjelighed fordi en Mands Anseelse blandt dem be­

roer paa, hvor godt han forstaar at haandtere sin Bøsse, af

Trang, fordi Mødrene nægter deres unge Sønner Føden

og jager dem ud i Skoven, for at de selv kan skyde Vild­

tet til deres Spise. Man ser derfor næsten aldrig en Gønge

uden sin Bøsse. De bringer den med i enhver Forsamling,

ja selv i Kirken.«

En Historie beretter om de bevæbnede Mænd i en Kirke

i Gønge Herred. Præsten var saa gammel, at det voldte

ham stort Besvær at staa op, medens han holdt sin Præ­

diken. Man byggede derfor et højt Sæde til ham paa Præ­

dikestolen, og nu blev det hele saa bekvemt for Præsten,

240