Hverv som Leder af Dronningens Jag t i Skoven ved Jungs-
hoved »i den sydlige Del af Sjælland, paa den lille Halvø,
som runder sig ud mellem Præstø Bugt og Stege Strand.«
Men da Tiderne bliver farefulde, og svenske Ryttere siges
at havde gjort Landgang paa Sjælland (Februar Maaned
1658) gaar Svend Gønge under Jorden og samler sine
Mænd om sig i Skovene. Især opererede de i denne Del
af Krigen omkring Landsbyerne Gjerderød og Rekinde.
Af og til møder Egnens Bønder paa Skovstier og Mark
veje nogle ukendte Mænd »af et forunderligt vildt Ud
seende. Nogle af dem bar en Slags Stormhuer eller Jern
hatte paa Hovedet, andre var pansrede med Kyras eller
Brystharnisk, som efter deres Form og Prydelse at dømme
syntes at være taget som Bytte fra Svenskerne. Disse
Mænds Bevæbning var lige saa forskellig som deres Paa-
klædning; man saa enkelte med udrettede Leer sat paa
Skaft, andre havde Ryttersabler, Karabiner eller Pistoler
med et langt Løb. Ved Bæltet bar de Patrontasker.«
En Karakteristik af Gøngerne som Folk forekommer
ogsaa: »Gøngerne er en lille Folkestamme, bosiddende
ved Grænsen af Blekinge og Smaaland, to Herreder i det
nordlige Skaane, der er bjergfulde, og hvor store Skove
veksler med Morads. Foruden deres næsten eventyrlige
Mod besidder disse Mennesker en anden Fuldkommenhed,
der forøger Værdien af den første: de er næsten allesam
men baade af Tilbøjelighed og Trang udmærkede Skytter,
af Tilbøjelighed fordi en Mands Anseelse blandt dem be
roer paa, hvor godt han forstaar at haandtere sin Bøsse, af
Trang, fordi Mødrene nægter deres unge Sønner Føden
og jager dem ud i Skoven, for at de selv kan skyde Vild
tet til deres Spise. Man ser derfor næsten aldrig en Gønge
uden sin Bøsse. De bringer den med i enhver Forsamling,
ja selv i Kirken.«
En Historie beretter om de bevæbnede Mænd i en Kirke
i Gønge Herred. Præsten var saa gammel, at det voldte
ham stort Besvær at staa op, medens han holdt sin Præ
diken. Man byggede derfor et højt Sæde til ham paa Præ
dikestolen, og nu blev det hele saa bekvemt for Præsten,
240