276 / 331
kelte af hans udvalgte Folk udførte mange af deres Be
drifter uniformeret som svenske Dragoner. Endvidere
bidrog det meget til hensynsløs Optræden, at man fæ r
dedes i et af Kopper hærget Land. Overalt stødte Sven
skerne paa Huse, hvis Indgangsdør var mærket med et
eller flere Kors, tegnet med Kalk, som Tegn paa, at Husets
Beboere var smittet med Pest og enten laa syge i Huset
eller laa der som Lig. Ogsaa dette uhyggelige Tegn benyt
tede Gøngerne i deres Krigslist. Det var efterhaanden
usikkert, om Korset paa Døren betød, at Koppe-Døden
holdt til i Huset, eller det netop betød, at Gøngerne havde
Skjulested i det. I begge Tilfælde lurede Døden paa de
Svenske, som vovede sig indenfor. løvrigt er det jo forkert
at tro, at alle i svensk Uniform var Svenskere. Det var
langtfra Tilfældet. Til Forsvar for den svenske Ære si
ger Kaptajn Kernbok, hvor der er Tale om en uhørt bar
barisk Behandling af en dansk Kvinde paa Ørremands-
gaard: »For at du kan vide det, naar du næste Gang
dømmer mine Landsmænd saa haardt, saa var der blandt
alle de Barbarer, som begik denne Niddingsdaad, ikke
en eneste Svensk. Hele Regimentet bestaar af tyske Leie-
svende, der blev hvervet paa Majestætens Tilbagetog fra
Polen, noget jammerligt Udskud tilhobe, hvis Fædrene
land og Ære hænger i en Pengepung, og som blot følger
Hæren af samme Grund som Kragerne, for Byttets Skyld.«
*
Gøngehøvdingen og Ib slutter deres eventyrlige Færd
med Sølvskatten paa den Maade, at de drager over Isen
med en Fisker fra Køge Bugts nordlige Strand til Kø
benhavn. Til denne modige og kongetro Fisker siger Ib
om Situationen omkring de store Godser: »Saa saare Adels-
mændene fornam Svensken, begravede de deres Skatte og
rendte bort til alle Sider; men han og jeg, som han gjorde
til sin Kammerat, vi blev tilbage, vi værgede, som vi kunde
bedst, vi forstyrrede Fjendens Planer og brændte hans
Magasiner; vi sloges med Svensken i Dage og lange Næt
ter, saa du vilde faa Bugvrid, du ærlige Fisker, om jeg
244