280 / 331
vene, gjorde det muligt at fortsætte og spredte tillige My
stikkens Rædsel over deres Forehavende.
Byttet blev i en stadig Strøm ført til Issefjorden og der
fra med Fiskebaade til det dengang store Fiskerleje Rør
vig og med lidt større Skibe paa natlige Sejladser ind til
det belejrede København. Svend Gønges Navn var nu
paa alles Læber. De mest utrolige Historier blev taget
for sande, naar de blot blev tilskrevet ham. Han blev en
Sagnfigur; men i de Egne, hvor han færdedes, vedblev
han at være et Menneske af Kød og Blod. Alle var ivrige
efter at hjælpe ham, naar han gav sig til Kende for dem.
De skjulte ham, trods den Fare det rummede for dem selv,
de gav ham Oplysning om Fjendens Bevægelser og fortalte
ham, hvem blandt de Danske han ikke længere kunde
stole paa. Han var alles Helt — og Landets Velgører.
Efterhaanden var hans Hær blevet stor, fordelt over
en betydelig Del af Sjælland. Hans Opgaver var ogsaa
blevet mangfoldige; nu var det ikke alene Gods, men ogsaa
Mennesker, han maatte paatage sig at bjerge ind til Ho
vedstaden. En Beskrivelse fra Svend Gønges natlige Rejse
gennem Skovene med en fornem ung Adelsdame, der skal
bringes ind i Fæstningen København, giver et godt Bil
lede af de Styrker, han arbejdede med. Damen spørger,
hvor mange Gønger der er posteret langs hendes Vej, og
Svend Gønge svarer:
»Fra Skoven, vi nylig kom igennem, og indtil vi naaer
frem til Maalet for denne Del af Rejsen, vil vi møde om
trent to Hundrede Mand, som ligger fordelt i en Linie
midt igennem Landet, bestandig usynlige for Fjenden,
bestandig nærværende for os. En Transport gaar ved deres
Hjælp fra Haand til Haand fra det Sted, hvor den tages,
til Kysten, hvor den forsvinder. Jeg fortæller dette for
at vise, hvor liden Aarsag, I fra nu af har til at ængstes.
I den Retning, vi nu drager, vil vi ikke træffe Fjender,
undtagen et Sted, som jeg haaber at komme forbi i Af
ten, naar Mørket skjuler os. Vi tager til Rygaard og der
fra med et Skib gennem Issefjorden til København.«
Det er Mænd af alle Slags, der har samlet sig i Svend
248