275 / 331
indbragt til Jungshoved Slot, hvor Oberst Sparre afsiger
Dødsdom over ham. Men Gøngerne sværmer usete om
kring Slottet hele Natten — og ved Daggry befrier de
deres fangne Høvding.
Oberst Sparre havde ellers længe glædet sig til at faa
Fingre i Gøngehøvdingen, for han mente at have skaffet
sig gode Oplysninger om, hvor Svend Gønge var at finde.
En svensk Fændrik fortæller: »En Bonde, som vi fangede
og bragte ind til Hovedkvarteret, har givet os god Besked.
Karlen stod i Ledtog med Svend og nægtede først alt, men
Oberst Sparre har sin egen Maade at bringe Sandheden for
en Dag; han lod Mandens Tommelfingre snøre sammen og
sætte en Lunte imellem dem. Det hjalp; Bonden gik til
Bekendelse; han fortalte, at Svend lusker omkring her
i Egnen og har Tilhold med sine Folk i Ørremandsgaards
Skove. Vi stillede Vagter omkring, men ti Tusind Millio
ner Dj ævle tage ham, os er han undsluppen. — Naar jeg
taler om Svend Gønge, saa mener jeg den Stimand, den
Helvedes Hund, der siden vor Ankomst til dette Land,
kun pønser paa at fortrædige Svenskefolket, brænde Ryt
teriets Foder, tømme vore Munitionsvogne, opsnappe vore
Streifkorps og stikke dem snarest muligt ind i den anden
Verden, hvor han ser sit Ram dertil. Inat har han igen
væ;ret paa Færde. Vagten meldte Skud nede fra Mosen,
og i Morges fandt vi fire af vore Folk liggende dræbte
ved Siden af deres Heste; og hvordan mener I vel, at de
var dræbte? Heste og Karle laa sønderflængede og for-
slaaede, som om man havde brugt Leer og Pieile istedet
for Klinger og Sværd i Kampen mod dem. Tilmed havde
den Røver plyndret dem og trukket dem ud til det blotte
Linned.«
Dette er utvivlsomt en sandfærdig Beskrivelse af det
Raseri og den Brutalitet, hvormed Kampen førtes mellem
Gøngerne og de svenske Besættelsestropper, naar de over
rumplede hinanden i de sjællandske Skove. At Gøngerne
klædte de døde svenske Soldater af er rigtigt; Uniformerne
var ikke alene haardt tiltrængte Beklædningsgenstande,
men ogsaa nødvendig Camouflering. Svend Gønge og en
16
*
243