Freden
blev sluttet d. 27. Maj 1660 paa en Plads midt imellem Køben
havn og den svenske Lejr Carlstad. I den store Plankebygning, som ses
til venstre, havde der været ført indgaaende Forhandlinger siden 25.
Marts. Fra dansk Side var mødt Oluf Parsberg, Axel Urop (og en Tid
Peder Reetz), fra svensk Side Friherrerne Schering Rosenhane og
Steen Bielke. Det var dog ikke disse to Parters Forhandlere, der førte
det store Ord i Fredshuset, men derimod Commissarierne eller Freds
mæglerne fra England, Frankrig og Holland. Til sidst manede Hannibal
Sehested til Enighed mellem de to egentlige Parter i Striden »at ikke
fremmede skal skrive Love her i Norden«. Efter at Stænderne paa
Københavns Raadstue havde faaet Fredsvilkaarene forelagt af Kongen
og godkendt dem, kunde da selve Fredsslutningen foregaa, som det
vises paa dette samtidige Stik efter Erik Dahlbergs Skitse. Fra Pragt
teltene til højre strømmer fornemme Deltagere stadig ud paa Pladsen.
De to Herrer i Billedets Midte, der rækker hinanden Haanden, er den
franske Gesandt, Ridder Hugo de Terlon, og den svenske Friherre
Rosenhane. — Endnu helt op i dette Aarhundrede var det almindeligt
at høre Folk tale om »Fredshusene paa Vognmandsmarken«.