286 / 331
Som nævnt blev mange Historier om Heltedaad hæftet
paa Svend Poulsen og hans Gønger uden Berettigelse.
Fantasi og overleveret Krønike byggede videre paa Gønge
historierne, hvor Virgeligheden hører op. Mange af Beret
ningerne finder dog Bekræftelse i gamle, skriftlige Kilder
og mange er leveret mundtligt videre ad saa mange Veje
uden indbyrdes Forbindelse, at de maa siges at være kor
rekte, andre at være Sagn med Sandhed i, bygget over
virkelige Hændelser. Tilsammen giver alle disse Historier
et aldeles rigtigt Billede.
Med dette Forbehold over for Enkeltheder skal her brin
ges et Par typiske Gønge-Beretninger, gengivet fra Cai
M. Woel’s Bog »Gøngehøvdingen Svend Povlsen« (Munks-
gaards Forlag, 1947):
Det fortælles, at Svend Povlsen en Aften kom tilstede
i Københavns Skipperlav med Besked fra Kongen om at
blive sejlet til Køge. Svend Povlsen havde da opholdt sig
i Sydsjælland i nogle Maaneder; han og hans Bedstemand,
Lavrids Hemmingsen, havde bragt Vordingborg Krigsskat,
som var tiltænkt Kong Carl, inden for Voldene til Kong
Frederik, nu skulde de tilbage igen. Egentlig havde de
tænkt at blive i Hovedstaden, hvor man hver Dag ventede
Generalstormen, men saa havde de faaet Underretning om,
at Svenskerne havde fanget Rasmus Huggers Kone, Anne,
og slæbt hende op paa Køge Skriverstue, forhørt hende
»umildt« og bagefter sat hende ned i et Kælderhul, saa nu
var det paa Tide, de kom til Hjælp. Man havde netop i
de Dage faaet paalidelige Underretninger om, at Stor
men først vilde finde Sted sidst i Januar.
Ombord paa Smakken »Anna« af Ærø naaede de frem
til Kysten nær ved Køge, her blev de sat i Land. De sneg
sig ad en Bagvej ind i Styverkroen, hvor Kromanden
havde Besked til dem. I Krostuen sad tre svenske Officerer
og sov. De blev vækket lidt brat. Fortumlede af Nattens
Svir vaagnede de op til Virkeligheden og maatte aflevere
Vaaben og Tøj. Officererne skød de ude i Laden, hvoref
ter de trak i de svenske Uniformer. I en Rønne tæt ved
Køge traf de Rasmus Hugger og Timbal Gønge, som ogsaa
250