288 / 331
til Kræfter og kunde følge med til Gøngehuset i Vindby-
Inolt.
Den anden Fortælling giver et Vinterbillede fra Syd
sjælland. Folk sulter og fryser. Svend Povlsen og hans
Mænd faar Underretning om, at 2400 Rdl. Brandskat skal
føres fra Præstø til Vordingborg. Pengene skal afhentes
hos en svensk Oberst. Svend Povlsen beslutter at hente
Pengene, men han har hverken Folk nok eller svenske
Uniformer og Heste til dem. Hvad man ikke har, kan man
faa; i Risby ligger en svensk Salvegarde paa et halvt Hun
drede Mand, som senere skal støde til den svenske Eskorte.
Om man nu kunde omkomme dem, saa havde han, hvad
han skulde bruge. Svend alarmerer sine Folk. Saa snart
det bliver mørkt, rider de til Risby. De sætter Hestene i
en Lade hos Lyvelars og sniger sig forsigtigt ind i Byen.
I Møllergaarden hos Jokum Hønemand sidder den sven
ske Salvegarde i Fest og Glæde. (Salvegarden er en mili
tær Trop, hvis Opgave er at betskytte Befolkningen imod
omstrejfende Soldater. I Vordingborg viste Salvegarden
sig at være en meget kostbar Form for Beskyttelse. A.D.).
Svend stiller to Mand ved hvert Vindue og gaar selv ind.
Han staar i den aabne Dør med sine Pistoler, og gennem
Ruderne stikkes i det samme en Række Bøssepiber. Sven
skerne giver sig over. To Gønger stiller dem op langs Væg
gen og tar deres Vaaben og Klæder, hvorefter de seks ad
Gangen føres ud i Gaarden, hvor de bliver skudt. Saa iklæ
der Gøngerne sig de svenske Uniformer, Svend Povlsen
bliver Vagtmester; man rider videre i Natten for at finde
de betroede Folk, der skal bruges til Kuppet. De naar
langt om længe frem til Obersten, som bor i Præstegaar-
den i Præstø. Her holder en Trop Ryttere og en Vagtme
ster og venter paa dem, de er jo den svenske Forstærkning,
der skal til for helt sikkert at kunne føre Pengene til Vor
dingborg. Den rigtige svenske Vagtmester har de 2400
Daler anbragt i sin Mantelsæk. Saa rider de.
Men i Skovbrynet ved TJgledige staar Rasmus Hugger
med en Haandfuld Gønger, parat til at tage imod dem, og
da Troppen naar frem til Skoven, giver Svend Povlsen et
252