287 / 331
maatte trække i svenske Klæder. De gik tilbage til Kroen,
hvor de tog de svenske Officerers Heste og red ind til
Køge. Rasmus og Lavrids blev holdende uden for Raad-
huset, mens Svend Povlsen gik ind. Timbal red efter Or
dre Syd ud af Byen.
Vagten sov. Svend vækkede ham og blev ført ned i det
skumle Kælderrum, hvor Anne laa bunden paa en Halm
dynge. Svend sendte Vagten afsted, mens han talte med
Fangen. Da han kom tilbage, befalede han Vagten at gaa
ned til Præstegaarden og kræve en forspændt Vogn kørt
frem til Raadhuset. Da den lidt efter kom, blev Fangen
baaret op og lagt bag i Vognen, Svend dækkede hende til
med en Kappe og befalede Kusken at køre. Til Vagten
sagde han: — Hils Kommandanten fra Kaptajn Jungersen
og sig, at Fangen er saa vigtig, at vi har maattet føre hende
til Vordingborg. —
Da de var kommet lidt uden for Byen, bød Svend Ku
sken dreje ind i et Gaardsted. Da de holdt ved Porten, løf
tede de Fangen ned. Svend bad Kusken køre tilbage til
Præsten og takke ham for Ulejligheden.
Gaarden, de kom ind i, var øde og ubeboet, men i Stal
den stod en opsadlet Hest, det var Timbals. Først nu hilste
Rasmus paa sin Kone, og Gensynet var glædeligt. Forsig
tigt løftede de hende i Sadlen og langsomt red de ind over
Markerne hen mod Skoven. Da de var kommet et Stykke
ind, holdt de Hestene an, løftede Anne ned og gik i Gaase-
gang ind ad en smal Sti, hvor Hestene daarligt kunde
komme frem. Skoven blev stadig tættere. Stien endte i en
Mose, men lidt fra løb en Bæk. De løftede Anne op paa
Hesten og red alle ud i Bækken, som snoede sig gennem
en tæt Granskov. Saadan red de længe, til de kom til en
, Kæmpehøj. Udenfor stod Timbal og ventede. De løftede
Anne ned, og Lavrids red Hestene videre til et Vangehus i
Nærheden — de andre gik ind i den stensatte Høj. Timbal
havde tændt et stort Baal, hvis Flammer lyste op i det
mørke Rum, hvor der baade fandtes Sengesteder, Bord og
Stole. Her holdt de sig skjult i nogle Dage, til Anne kom
251