at han en Pinsedag slumrede ind, medens en Salme blev
sunget. Der blev Stilhed i Kirken, og da man havde ven
tet sagtmodig nogen Tid paa, at Præsten skulde vaagne
op og begynde paa sin Prædiken, rejste Sandemanden
sig og sagde: »Vor Fa’r er nok falden i Søvn, som I for
mærke, siden han drager Vejret saa dybt; han er en gam
mel Mand, og vi gør Synd i at vække ham; lad os lukke
vor Bønnebog til i Guds Navn og prøve vore Bøsser uden
for.«
De stillede saa en Skive op paa Kirkegaarden og be
gyndte at skyde til Maals. Da Præsten senere vaagnede,
kaldte han Menigheden ind igen — og holdt sin Prædiken.
Svend Gønges egen Beskrivelse af de Folk, der har stil
let sig under hans Kommando, faar vi i en lille Scene mel
lem Københavns Borgmester Hans Nansen og Gøngehøv
dingen. Nansen er med kongeligt Pas draget alene ad fare
fulde Veje til det lille, lave Bondehus ved Roneklints By
marker, hvor Svend Gønge bor, og hans Opgave er at
faa Svend Gønge til at paatage sig Ansvaret for Trans
porten af en Sølvskat til København. Da Fjenden allerede
hærgede paa Fyen, blev der udstedt Ordre til Befalings-
mændene paa Øerne til at indsamle Byernes og Kirkernes
Midler — rede Penge og Sølvsager — og sende alt til Kon
gen i København. For Fyens Vedkommende var det alle
rede for sent, men Hans Nansen fik dog sat igennem, at
en stor Del af de Værdigenstande, som af den kloge Be
falingsmand Hr. von Pappenheim allerede da var samlet
paa Lolland og Falster, blev bragt til Vordingborg sam
men med alt, hvad Hr. Henrik Rammel havde indsamlet
paa Møen. Nu laa ialt samlet Skat, Toldpenge og Kirke
sølv til en Værdi af halvtredssindstyve Tusinde Rigsda
ler, som Kongen vilde betro i Svend Gønges Varetægt
under Transport til København, tværs igennem det af
Svensken oversvømmede Sjælland. Hans Nansen har i
Forvejen i Svends Hytte overværet, hvordan adskillige
af Gøngerne tilkendegiver Misfornøjelse med den øje
blikkelige Uvirksomhed, de holdes i, medens de maa leve
skjult i Skovene, og det giver Svend Anledning til at give
Storm en
paa København
16
241