11 / 500
— 4 —
har kjendt fra hendes tidligste T id 1), men dog ikke den
gang lagt Mærke til saaledes, at han siden huskede
hende; han har senere (Nov. 1843) skrevet en Sang til
Jfr.
Zeuthen,
maaske opfordret dertil af
Julie
, som han
dengang stod meget nær. — I Skolen vare de fem Søstre
flinke, om end ikke særlig flittige. Deres erotiske Na
turer gav sig Udslag i jævnlige Forelskelser, som optog
dem meget, men hyppig vexlede, og „deres Uforsigtig
hed gav ofte Anledning til uberettiget Sladder“ 2). Gjen-
standene for deres Følelser blev indbudne til Baller i
Hjemmet, hvor Moderen interesserede sig for og beskyt
tede disse Forhold; naar Kavalererne indfandt sig paa
Visit, hed det: „
Julie
er inde i Spisestuen“, eller: „
Jo
sephine
er nede i Haven“, saa kunde Vedkommende
søge dem
der
. Murmester
Lutthans
ejede en stor Gaard,
194 (nu Nr. 25) i Bredgade, hvortil der dengang var
knyttet en betydelig Have bagude; det var en omfangs
rig, elegant Lejlighed, Familien her beboede, og om Som
meren drog man — i alt Fald i senere Aar — til Skods
borg, som
Lutthans
sidenhen solgte til
Frederik den
Syvende.
I bægge disse Hjem førtes der stort Hus med
Baller og Selskaber, og man bragte altid med derfra
Skjønhedsindtryk af alle Familiemedlemmerne. Frøke
nerne
Lutthans
sværmede for Begavelser og aandrige
Personer, af hvilke de fik draget flere og flere tilhuse.
Kresen var forøvrigt broget: der kom italienske Sangere,
Skuespillere, Modeherrer og endelig —
Thorvaldsen,
da
han var herhjemme i 1819-20, som ogsaa senere efter
9 Hendes Søn
H enri
har givet mig denne Meddelelse. 2) Se
1. Ex.
A rthur Abrahams
’ „Minder fra mine Forældres Hus“ S 19
—
21
.