14 / 500
— 7 —
og have Lyst til at gjøre hans nærmere Bekjendtskab.
For ham nu herind i Huset — det vil glæde os.“
Wer-
liins
Ønske blev opfyldt, og Winther blev modtagen med
aabne Arme. Han siger selv:
Den første Gang, jeg hende saae,
i hendes unge Øjne blaa
to store, blanke Taarer laa
og saaes paa Kindens Roser glide.1)
Snart blev hans Besøg meget hyppige, og, hvergang
han nu traadte ind ad
Werlims
Dør, var Husherren
henrykt og komplimenterede ham; men Winther sva
rede: „Det er slet ikke
D em
, det er
Deres Kone!1,
hvorpaa han gik videre ind i hendes Kabinet.
Ludvig
Bødtcher
var Ægteparret
Werlims
Gjenbo; ogsaa hos
ham saaes Winther nu hyppig som Gjæst og tog da
Plads ved Vinduet, hvorfra han havde direkte Indblik i
Lejligheden ligeoverfor og kunde føre et tavst, men dog
talende Sprog med den unge Frue
der.
Snart blev han ogsaa indført i
Liitthans
’ Hus, hvor
hele Familien hver Onsdag samledes tilmiddag, og efter
Bordet spillede man saa Puk, hvori Winther deltog. Den
ugifte, sværmeriske
Josephine Liitthans
fængslede ham
ikke lidet ved sin store Skjønhed. Hun var efter
Ager
skovs
Sigende „en ganske nydelig, graciøs, sød lille
Pige“, som Winther gjorde temmelig stærkt Kur til. I
1838 var
Scribes
„Fiorella“ blevet opført paa vort Na
tionalteater, og deri var indlagt den spanske National
dans „Cachucha“, som gjennem
Lucile Grahns
glim
rende Udførelse havde vundet umaadeligt Bifald; det
a) Efterladte Digte S. 72.