17 / 500
—
1 0
—
kunde han ikke undgaa at følge sin Nabo-Families
Væren og Virken. Om Morgenen tog
Werliin
til Byen
for at manuducere, og snart efter indfandt sig Chr.
Winther, som da blev der til hen imod Middag, paa
hvilken Tid
Werliin
kom hjem; undertiden spiste Win
ther dog ogsaa med tilmiddag og tilbragte sin hele Dag
derude. Fru
Werliins
Søster
Thora
var Gæst
der,
i
alt Fald en Tid, og hun holdt af at spadsere med
Phi-
ster,
som igjen morede sig ved den unge, smukke Piges
Kvikhed. Naar Politiet i den Sommer „visiterede Dyre
haven“, hvilket vilde sige, at det om Natten undersøgte
Teltene paa Dyrehavsbakken, havde
Phister
Privilegium
paa at være med og oplevede da mangfoldige komiske
og psykologisk mærkværdige Hændelser. Da han efter
en saadan Expedition kom hjem mod Morgenstunden
hen ad Kl. 3, saae han
Werliin
gaa op og ned ad
Vejen.
Phister
udbrød: „Men, det er jo lille
W erliin l
Hvad gaar De dog her for?“ Strax lød Svaret: „Jeg
gaaer her netop for at træffe Dem!“ „Og
det
paa denne
Tid af Natten!“ udbrød
Phister. Werliin
fortsatte: „Ja,
jeg vil sige Dem, jeg taaler ikke længer, at De gjør Kur
til min Svigerinde
Thora,
og nu vil jeg snakke ordent
lig med Dem!“
Phister,
som mente at vide sig fri for
alt Ansvar i det omtalte Forhold, tog
Werliin
i Brystet
og sagde: „Saa det vil Du, min Dreng! Nej, nu bliver
det nok
mig,
der skal snakke med Dig!“, og derpaa
ruskede han ham dygtigt igjennem, hvilket havde til
Følge, at
Werliin
blev myg og sagde, at saaledes var
det slet ikke ment.
Phister
fortsatte: „Nu skal jeg sige
Dem en Ting! De er kommen herud for at nyde Deres
Sommeræventyr med Deres Kone; skjøt De nu Deres