12 / 500
— 5 —
1838. „Der manglede Princip i Familiens Omgang, lige
som der savnedes en fast Orden i Huset.“ 1)
Medens
alle
Døtrene her havde Kjærlighed til Poesi,
var
Julies
tidligt koncentreret om Chr. Winthers Digt
ning. En af hendes Skolekammerater var den i forrige
Bind (S. 209) omtalte Frøken
Agerskov
, og i dennes
Moders Hus vedblev
Julie
med at komme i Aarenes
Løb. Engang i Begyndelsen af Trediverne var hun
der
paa Visit og havde taget Plads i Hjørnevinduet paa før
ste Sal mellem Frederiksberggade og Kattesundet. Me
dens hun sad
der,
kom Chr. Winther gaaende forbi med
Sophie Hansen
under Armen.
Julie
løftede sin knyt
tede højre Haand, og med opløftet Pegefinger udbrød
hun: »Aa, hvor jeg misunder
hende
dernede!“ Hun
meente imidlertid, der var ikke Noget ved denne Sag
at gjøre, da han havde en anden Brud, og snart traf
hun i Selskabet „Det venskabelige Samfund“ sammen
paa Bal med den omtrent trediveaarige teologiske Kan
didat med Egregie til alle sine Examiner,
Werliin,
Søn
af en kjøbenhavnsk Malermester; det var en lille, rask,
firskaaren Person, der havde et kløgtigt Ansigt med
nervøse, markerede Træk og kulsorte øjne; han var
ganske mørkebrun i Huden og af Temperament rasende
hidsig, egentlig en krakilsk og ondskabsfuld Natur.
„Naar han blev vred, var han ikke til at komme nær;
thi saa vankede der Prygl“. Det var bekjendt, at han
ikke kunde forliges med Nogen og ingensteds finde sig
tilfreds. Hans Optræden var ellers elegant; naar han
i) De fleste Oplysninger om det
liitlhansske
Hus ere mig med
delte af
Chr. Agerskov
og Døtrenes Skolekammerater, Frk.
Magnus
og Professorinde
Rovsing,
født
Schack.