ChristianWinther

—

egne Sager, og pas paa, at det ikke ender med at blive

til et Winther-Æventyr!“ *)

Det kan have sin Interesse at se lidt nærmere paa

denne unge Fru

Werliin

med den stærke Tiltræknings

kraft. Baade

Chr. Agerskov

og hendes to Skolekam

merater, den senere Professorinde

Rovsing

og Frøken

Magnus,

fandt, at hun var den Klogeste og mest aan

delig Interesserede af de Søstre. Hun havde megen

bon-sens,

kunde blive begejstret og formaaede at bi

bringe Andre sin Følelse og Mening. Stor Ævne besad

hun til at efterligne alt Smukt og Fængslende, hun traf

paa sin Vej. Dertil forstod hun at skabe en interessant

Samtale, men udmærkede sig just ikke ved Klarhed.

Den almindelige Brug af Begrebet

Dannelse

gjorde hun

Oprør imod som „Noget, der ikke passede sig for Men

nesker med Aand“. Hun var Fanatiker og handlede

kun efter Syrn- eller Antipati. Altid var hun djærv og

tidt i en aldeles paafaldende Grad hensynsløs; vilde hun

ikke have med en eller anden Person at gjøre, saa for

stod hun nok at vise Vedkommende fra sig, hvorimod

hun ubetinget kunde give sig hen til

dem,

hun syntes

om, og saaledes forholdt hun sig ogsaa over for aande-

lige Ydelser. Noget af en

Dyveke

prægede hende, og

hendes „violblaa øjnes saa bønlige Blik“ var uimod-

staaeligt. Hendes blonde Skikkelse af Middelhøjde ud

mærkede sig ved megen Gratie.

Den 2 Inde Marts 1835 blev hun Moder til en Dat

ter,

Ida,

og den 2 Inde Januar 1837 til en Søn,

Henri;

flere Børn fødte hun ikke.

h Saaledes har

Pliister

selv fortalt mig det og givet mig Lov

til at offentliggjøre det. (Se forresten

A rthur Abraham s:

„Minder

fra mine Forældres Hus“ S. 20—21.)