22 / 500
-
1 5
—
for silde at bygge Rede. Jeg maa nok blive ved [med]
at flyve om som en forvildet Fugl — som en forfløjen
Gaas . . . . Desuden — hvor skulde man finde endnu
Een?“
I Christian Winthers her citerede Brev spørger
Julie,
hvor han er. Svaret herpaa er aabenbart givet i Nr. 3
af Digte til Een, og dette maa være skrevet i Neu
Strelitz:
Du veed ej, hvor jeg er?
Ak seer Du mig dog ikke?
Jeg er jo Dine Blikke
lyslevende og nær!
I disse gyldne Sale
min Kjole vandrer og min Krop;
men Hjærtet — Hjærtet iler op
hos Dig sig at husvale.
Jeg i
D it
Øje, Du,
mig spejled mange Gange
saa sorrigfuld og bange —
der
sidder jeg endnu;
hvis
der
ej mere findes
min Skygge, tegnet skarp og fin,
er Skylden ikke min, men Din,
som mig ej længer mindes.
Han fortsætter med at forsikre hende om, at hen
des ømme, elskovsfulde Ord som Blomsterduft i Som
mervind mildne hans vilde Natur; han siger, at, naar
hun tankefuld og alene staaer ved Havet og hører Bøl
gernes Melodier, som bringe hende Trøst i hendes Smerte,
da er det hans Hjærtes Røst, som aldrig tier; om Nat
ten har han henrykt, men stille, sat sig ved hendes Leje
og med Aandens skarpe Blikke banet sig Vej til hendes
Hjærte, hvor han da har seet sit eget Kontrafej; han
siger med Hentydning til Drømmen i Haderslev: