Forskønnelsen

Ben Turpin - PhyllisHauer - MariePrevost

Ugena Myhedar i Film

Indianerbycn

i Owen M aconley ------

Brow ning Comp. ...—

2182

6 1 N E M Å

VARIETÉ

Sven B rasch.

L. Ihrich.

Sans for sm aa Enkeltheder. Derfor vrim ler

Plakatfladen m ed sm aa grinagtige Figurer,

repræ senterende alle de Erhverv, som læ ser det

reklam erende Tidsskrift.

E nd elig har

ø g e l u n d

teg n e te n Propagan

daplakat, der giver en skematisk F rem stilling

af A rbejdsløsheden. Motivet er kraftigt b eh and 

let i al sin saglige Nøgternhed, m en knap saa

lapidarisk veltalend e som de tyske For

billeder.

v e n

e n r i k s e n

har iøvrigt tegnet en g a n 

ske lign end e, m en noget svagere Propaganda

plakat. Langt bedre er hans knæ lende Kvinde

figur i hvid Silhuet mod dybb laa Bund for

R adium sfondets L andsindsam ling. Der er en

F orening af Styrke og Ynde over dette Arbejde,

som m u ligv is rummer R em iniscenser fra v isse

r n s t

a n s e n s

Om slagstegninger, m en som

i alt Fald virker mere nationalt end vi er vant

til det i vor Plakatproduktions internationale

Banalitet.

v e n

r a s c h s

Plakater for »World Cinema«

hører utvivlsom t til de populæreste og efter-

haanden ogsaa til de bedste i København.

A lene den Om stændighed, at et stort Forlystel

sesetab lissem en t benytter en regelm æ ssig og

ensartet Reklameform er et sjæ ld en to g glæ de

ligt Fænom en. Ydermere virker selve Lino-

leum stekniken som et gavnligt H æm n in gs

m om en t for denne T egners lidt forlorne C h ic

tendenser og har hjulpet ham til en Række

helt ud fortrinlige Arbejder. Endnu klæber der

ved flere af dem den Fejl, at deres Forbindelse

m ed Film en, for ikke at tale om Portrætligheden,

er ret svag. Dette gæ lder dog ikke f. Eks. P la

katen for F ilm en »Byens Helt«, der i det h ele

taget er en af

r a s c h s

bedste, en grovlinet

Spøg ligesom F ilm en selv, en fræk m en v e l

turneret Vittighed.

Naar m an ser de Rædsler i G elændersned-

kerstil, som de øvrige Biografteatre, selv de to

andre store, finder for godt at frem stille; naar

man iagttager den rige A fveksling af D u sin -

m æ ssigh ed og K edsomm elighed, som et stærkt

reklam erende Teater som f. Eks. Scala slaar

sig til Taals med, maa man være nøjsom t tak

n em lig for »World C inema«s Eksempel.

Et enkelt T illøb til en anstændigere Form

for Film splakater har vi i

i i l m a n n

-P

e t e r s e n s

for »Madame Butterfly« og »Et farligt Frieri«,

m en det blev ved denne Antydning, som dog i

alt Fald viste T egnerens adrætte H aand elag og

ind sm igrende Farvesans.

Et endnu svagere Haab gav en enkelt Plakat

a n d s t r ø m

for en Z u luud stilling. Trods et

iøjn efald end e M isforhold m ellem den d im in u 

tive Figur og den store hvid e F lade udenom ,

var der et vist Greb paa L inoleum stekniken,

som m aaske kunde udtydes som et Løfte om

Udvikling.

Men her som i ad sk illige andre T ilfæ lde b li

ver Løfterne uopfyldte. En aktuel dansk Plakat

kunst eksisterer knap nok mere. Der var en

Gang, da den stod kunstnerisk m eget højt,

næ sten forfinet, og der fulgte en Periode, da

en og anden »Germanernes Lærling« indførte

Storstadsplakatens Type, dens optiske og k o lo 

ristiske Enkelhed og dens Storformat. M en U d 

vik lingen er standset, Plakaten er blevet hver

ken kunstnerisk Grafik eller Reklameteknik,

m en en lig e g y ld ig M ellem ting.

Og Skylden ligger næppe hos vore h jem lige

Kunstnere; de har vist deres gode Evner, hver

Gang, der er blevet appelleret til dem. D e

yn g ste Kunstnere viser i Plakaterne for deres

egn e Udstillinger, at de kan dyrke det effekt

fulde Form- og Farveanarki, og i

a l d e m a r

e t o f t s

Udstillingsplakat for F oreningen af

18’ Novem ber findes en overordentlig dygtig

Forening af moderne og klassicistisk Enkel

hed. Men Appellen udebliver, fra B estillernes

Side og — indirekte — fra Publikum s Side. Og

K øbenhavn er derved blevet et Storstadssym 

bol mindre.