40 / 50
h ele Anlæget vest for H ovedgad en da udfolde
sig naturligt fra den eller de langt større Mu-
sæ um sbygn in ger, vil set fra de øvre Etager
fremtræde som et naturligt Parterre foran disse,
et B lom sterbed af B ygninger og Tage.
Og et endnu, anbringes M u sæ um sb ygn ingen
her, saa vil der være M u ligh ed for komm ende
Ud vid elser paa den anden Side F rihavnsbanen,
en M ulighed, der vistnok i paakomm ende T ilfæ lde kan b live af stor B etydning for B evarel
sen af Kastelspræget, Der er øst for H o v ed g a den god Plads til et A n læ g lig e saa stort som
det C lemm ensenske, og i H jørnerne m ellem
P ladsen og H ovedgaden m od vest og paa G ym nastikhusets Plads vil der være fortrinlig Plads
til A nbringelse af M usæets K øbstadhuse, og
de vil her ganske anderledes naturligt end ved
Siden af K omm andantboligen og i den store
M u sæ um sb ygn in gs Skygge indgaa i det sam lede Anlæg, lig g e i sm aa Gader der alle natur
ligt grupperer sig omkring »Torvet«.
Forholdet er i det h ele taget det, at vest for
H oved gad en vil en B ygn in g af den Størrelse
som kræves slaa alle de nuvæ rende Bygninger
ud af Maal, m edens der øst for H ovedgad en
istedetfor med B ygn ingern es s m a a Maal naturligt kan b yg ges med V oldenes s to r e . Og
det er ikke alene indefra, V irkningen vil forhøjes, ogsaa udefra. Tænk hvad det vil betyde
at faa Frihavnsgitteret erstattet med en lukkende B ygning.
H en sy n et til Kastellets Indre bør dog ikke
stille sig i Vejen for en forsvarlig L øsning af
M usæ um sspørgsm aalet.
F ran cis B e c k e tt
har
Ret, naar han siger, at N ationalm usæ ets Sam linger — kunde de forresten ikke ved samm e
Lejlighed kort og godt komm e til at hedde
D a n sk e S a m lin g
— nu og i Frem tiden er mere
værd for N ation en i dens H elh ed end Kastellet. Og det er saadan, h ele Kastellets Indre maa
h ellere ryddes, end d isse Sam linger brænde,
det kan ikke siges tit nok, at der maa gøres
noget. Brændte de, saa var Tabet uopretteligt.
Skulde m an nu ikke for en Gangs Skyld sam le
sig om den bedste Plan, der overhovedet har
været fremme, og se snarest m uligt at faa Mu-
sæet ned i Kastellet. Og hvad selv e P lanen an-
gaar, da rammer
Jo a k im S k o v g a a r d
det rette,
naar han siger, at kan m an ikke faa Katten,
saa er det bedre at tage M usen end at lade
dem begge løbe. A ltsaa vi maa have M usen
med, vi maa sam tidigt med M usæ ets F lytning
bevare det m est m u lige af Kastellet, m en det
sker sikkert bedst ved at læ gge Musæ et derned
og saa igen ved at læ gge de n y B ygninger øst
for H ovedgaden.
M en først og fremmest maa vi sam le os om
K astelsplanen, og derigennem sikre baade M usæets og Kastellets Fremtid bedst muligt. Ved
at lad e T iden gaa, risikerer vi ikke blot, at Sam
lingern e og Musæet brænder, men risikerer
ogsaa, at Kastellets Indre taber sin Værdi ved
Om bygn ing til andre m ilitære Formaal, der
endda bedre kunde ske Fyldest andetsteds.
V
il h e l m
M
a r s t r a n d
.
BY OG TRÆR
D
e t t e
Emne b eh and les saa at sige altid,
som om det udelukkende var af æstetisk
Natur, som det alene drejede sig om Berettigelsen af at anbringe Træerne som et oplivende
Skøn hedselem ent m ellem B yens Stene. Men
dette er kun delvis rigtigt. I s i n K æ r n e er
S p ø r g s m a a le t a f p r a k t is k N a tu r , id e t
T r æ e r n e s s tæ r k e I l t u d s t r ø m n i n g om
D a g e n er a f o v e r m a a d e s to r B e t y d n i n g
fo r » L u fte n « i B y e n , fo r d e h y g i e j n i s k e
F o r h o ld , og dette desto mere, jo større Byen
er. I gam le Dage, da der var Haver i alle H u s karréer, laa Spørgsm aalet ikke for, og dog ser
man, at i Byer, hvor der næ sten ingen Plads
var til Haver, plantede man ogsaa d en gang
Trær paa Gaden, saaled es i H olland. Men efter
at H averne er forsvundne, er Trær og Parker en
s a n it æ r N ø d v e n d i g h e d ; de kan slet ikke
undværes i en større By. Det er det sunde ved
Trær, som gør, at man finder dem »hyggelige«
ved H usene. D en æstetiske Side findes ogsaa,
m en som det næ ste Spørgsmaal, h vilen d e paa
en praktisk Fornødenhed (som det æstetiske i
det h ele saa ofte gør); det drejer sig om, hvorledes man i B yen anbringer Træerne paa den
smukkeste og hen sigtsm æ ssigste Maade, hvortil hører, at de forskellige Bydele alle faar godt
af dem. Det logisk e Resultat heraf turde være,
at de tættest befolkede B ydele trænger m est til
Træerne. A lene af den Grund lader det sig for
de gam le Byers Vedkomm ende ikke gøre at
h en vise til Parkanlæg som tilstrækkelige. D e
trænger ikke ud i de tættest befolkede Kvarte
rer; m en de løser ialtfald delvis Kravet til Opholdssteder i fri Luft for den brede Befolkning.
M oderne Byplaner deler sig gerne i a ab en to g
lavt b eb ygged e Kvarterer, hvor der er rigeligt
m ed Haver, og i »Industrikvarterer«, hvor al
T ræplantning er banlyst, skønt Luften der n etop trænger m est til at iltes.
I »Politiken« for 15. September har Hr. Arkitekt Paul H en n in g sen fremsat en Række B emærkninger om Emnet By og Trær, hvori han
søger at klare det ud fra Logik og Principper,
og det skal indrømm es ham , at hans Artikel
ikke m angler Logik og heller ikke rigtige S y n spunkter. Men som H elh ed lider den under, at
han udelukkende behandler Spørgsm aalet som
æstetisk og ganske overser det praktiske Behov,
som ligger under. Og den æ stetiske Trang til
at se Trær i B yen er for ham noget »romantisk«,
som vel her og der kan tiltale det maleriske
Øje eller den poetiske Sans, som man derfor
u nd tag elsesv is kan tilstede, m en som i Grunden strider ganske mod de rette arkitektoniske
Principer.
Hr. H en n in g sen demonstrerer d isse Principer ved nogle Eksempler, m en har der ikke
vogtet sig for enkelte M isforstaaelser af det
faktiske. Saaledes skriver han: »Sølvgadens
Kaserne har løst den Opgave at danne Hjørne
og taaler afgjort ingen Beplantningforan«. H er35