36 / 50
sterforstad, bleven et rigtig banalt Kvarter, saa
lidet m alerisk som vel muligt, og hvad det
m onum entale angaar, beder vi blot enhver be
tragte den højt b eb ygged e D el af H ellerup
Strandvej. Hvor en K ommune udlæ gger et
Areal til B ebyggelse, vild e det m aaske vise sig
at have en h eld ig
V irkning, om
man lod dette
h en lig g e som
Fæ lled to eller tre
Aar m ed fri Færd
sel fra alle Sider.
Der vild e da blive
traadt Stier, som
m ed u sv ig elig
Sikkerhed vilde
angive de for Ste
det naturlige
Fæ rdselslinier,
gan ske som T il
fældet er medEre-
m itagesletten, og
som det var paa
Østerfælled. Ef
ter disse Stier
kunde H o v e d
p i a n e il læ gges;
at Sidegaderne derefter an lagd es m ed Passer
og Lineal, vild e ikke foraarsage større Ulykker.
Det bliver ikke Frem tidens Sag at an læ gge
m onum entale Byer, m en at skaffe B e f o l k
n i n g e n — og her tænkes nærmest paa Arbej
d erbefolkningen — sund e og for Sindet op
m untrende B oligforhold. D et gæ lder om saa-
vidt m uligt at hindre, i hvert Fald at h æ m m e
Luftfotografi af E rim itag eslo ttet og næ rm este Om givelser.
D a n n elsen af et Proletariat i dette Ords ræd-
selsfu ld este B etydning, og et af M idlerne h er
til er at skaffe gode Boliger, Boliger i hvilke
der kan dannes H jem , som man føler sig
knyttet til af andet end N ød vend igh ed en af at
have et Sted, hvor m an kan sove ud efter Sli-
d eto g efter For
nøjelserne.
H avebysagen ,
som vi nogleG an-
ge har slaaet til
Lyd for, er en af
Bestræbelserne i
den Retning.
Naar den ogsaa
her hjemm e tages
optilrationelL øs-
ningm edUdeluk-
kelse af den i sin
dybeste Grund
u sund e og um o
ralske Spekula
tion i Grundens
automatiske
P r i s s t i g n i n g ,
som ikke er e n s
betyd ende med
V æ r d is t ig n in g ,
er vi paa en af de Veje, som fører til M a a le t:
at enhver Sam fundsborger har noget, han ø n
sker at bevare for sig selv og sin e nærmeste.
Af dette Ønske opstaar Respekten for det, andre
ønsker at bevare, og det modvirker den skjulte
Lyst til Ø delæ ggelse, som af og til især i uro
lig e Tider kommer frem af sit Skjul og viser
Sam fundet sit rædselsfulde Fjæs.
TRÆERNE PAA BØRSRAMPEN
I
»F orskø n nelsen «s N r. 6 h ar m an gjort m ig den
Æ re at aftrykke m it Indlæ g i B erlingske T idende
an g aaen de o vennæ vn te Em ne, m en h ar ogsaa d er
til føjet en Række B emæ rkninger, som giver L uft
for en vis M isfornøjelse m ed m in F rem gangsm aade.
Jeg foranlediges derved til yderligere at frem sæ tte
en liden R edegørelse.
N aar jeg ikke skrev p rivat til B estyrelsen om denne
Sag, m en i et af vore stø rste D agblade, saa var det
fordi jeg n eto p ikke vilde behandle S agen som blot
et F oren in gsan ligg en d e, m en ø nskede at h en vend e
m ig til videre K redse for at væ kke eller an spo re den
offentlige M ening. D et h ar in g en lu nd e væ ret m in
H ensigt, at »udstyre B estyrelsen m ed en M yndig
hed, den ikke har«, m en B estyrelsens egen R ede
gørelse i F o ren in gens eget T idsskrift lød i m ine
Ø ren virkelig af B evidstheden om en vis A utoritet
— »B estyrelsen h ar b eh an dlet S p ø rg sm a a le t..........
B estyrelsen h ar dog næ ret visse B etæ nkeligheder . .
Sagen er dog G enstand for B estyrelsens O vervejel
ser« — og der siges in tet om , at B estyre’sen har
forhandlet m ed det raadgivende Udvalg. T væ rtim od
om tales i R edegørelsen en læ ngere Række Sager,
h vo rib lan d t denne, i hvilke B estyrelsen har han dlet
eller taget B eslutninger, og kun for en enkelt, m in
dre vigtig, af disse Sagers V edkomm ende bem æ rkes
det, at det raadgivende U dvalg har væ ret spurgt.
D eraf m aatte jeg logisk slutte, at det ikke har væ ret
spu rg t i de andre Sager, sk ø n t m an skulde tro, at
dette U dvalg var til neto p for at drøfte de m est b e
tydningsfulde Spørgsm aal.
D et indrøm m es mig, at B estyrelsen ikke har n o
gen B em yndigelse af den offentlige M ening, m en
der tilføjes, at det h ar jeg jo h eller ikke. M eget rig
tigt. D erfor er jeg ogsaa saa langt som muligt fra
at ville pukke paa n o g et Slags A utoritet og vil kun
virke for, hvad der syn es m ig det rette, ved efter E vne
a t g i v e G r u n d e d e r f o r . Jeg har derim od ikke
set, at B estyrelsen h ar m eddelt O ffentligheden eller
' blot F oren in gens M edlemm er n o g et om sine G runde.