32 / 50
økonom iske Fordele, og vi maa bort fra den
arkitektoniske Maskerade, Sm aavillabyggeriet
m ed sin e forlorne Karnapper og Herregaards-
gavle er. D et provin sielle Rækkehus skulde til
Ære og Væ rdighed igen.
Arkitekt
S v e n R iso m
ind led ed e sit Foredrag
om P la d s e r o g o f f e n t l i g e B y g n i n g e r med
en historisk Oversigt. D et er uvist, om Pladser
ne er det oprindelige, hvor man saa har fu n
det det rettest at anbringe de offentlige B yg
ninger, eller om m an m ed V ilje har ladet en
Plads aaben foran de offentlige Bygninger.
Fæ rd selslinier over aabne Pladser bør holdes
lan g s Udkanterne, m en s M idten maa holdes
fri og reserveres til Opstilling af M onumenter,
Brønde o. desl. Fritliggende B ygn in ger bør ik
ke opføres paa en aaben P lads; N ik olai Kirke
næ vnedes som afskrækkende Exempel. —
At det skulde være helt forkasteligt at lade
en m onum ental B y gn in g lig g e frit, er dog vel
næppe saa afgjort. Der er flere Kirker baade i
København og P rovin sbyerne, der ligger frit
— uden at være samm enbygged e m ed andre
Bygninger. St. Joh annes Kirke ligger frit, H el-
ligaandskirken, St. Jakob paa Østerbro, St. Knud
i Odense o. fl. a., uden at dette skader deres
m onum entale Virkning. M en den Plads disse
Kirker ligger paa, er ligesom reserveret for dem,
idet den ved Gitter er skilt fra de alm ind elige
Fæ rdselsveje og beplantede som Haver. Men
iøvrigt maa der gives Foredragsholderen Ret
i — hvis det er det, han m ener — at man ikke
bør være alt for ivrig efter at rydde Plads om
m onum en tale B ygninger, for at bringe dem
til at lig g e frit. Resultatet bliver kun alt for ofte,
at den m onum entale B ygn in g ligesom skrum
per ind. —
Ingeniør
A a g e B j e r r e
holdt et stærkt agita
torisk Foredrag om S o c i a l e H e n s y n v e d
B y a n 1æ g, hvori han anbefalede at ændre For
svarskrigen im od de sociale Onder til en A n
grebskrig, og peged e paa Skoler, gode Adspre
delser og Sans for Skønhed som Vaaben i d en
ne Krig. H an lagd e især et godt Ord ind for
Sportspladser til de voksne, Legepladser for
Børn, m en slo g ogsaa til Lyd for rigelige Are
aler til Parkanlæg og især for H a v e r ; hvor
d isse ikke kunde knyttes til H u sen e, burde
der ud læ gges Arealer til Kolonihaver. —
Vi syn es, at denne Side af Sagen ad Frivil
ligh ed en s Vej allerede er komm en i en for
trinlig Gænge baade i København og i m ange
Provinsbyer. —
Mødet sluttedes med en D isk u ssion , hvor
forskellige Talere gav saavel Opposition som
T ilslu tn in g til Foredragsholdernes Idéer til
kende, og en Resolution, hvori der m ed Kraft
forlangtes hurtig Frem sæ ttelse af en B yp lan
lov, vedtoges enstemm igt.
En saadan er uden T vivl paakrævet, men
B yplanm ødernes største B etydning vil dog lig
ge i de Impulser, de kan give, de Idéer, de kan
klargøre og i den Interesse, de kan vække hos
offentlige M yndigheder, og h os private, saa
P lan løsh ed en bliver ban lyst og det bliver en
Æ ressag for enhver B ygherre at b yg ge ikke
alene for sig selv og sit eget selvisk e Maal,
m en for og med Sam fundet, han lever i.
Foreningen til H oved stad en s Forskønn else
har, som vore M edlemmer vil vide det, i m ange
Aar beskæ ftiget sig med de Spørgsmaal, der
var under D ebat paa Byplanm ødet — dette
gæ lder baade Spørgsm aalene om Byplaner og
B yg g elo v g ivn in g , M onum entcensur, Gavle,
Pladser, Træer og Parker, H avebyer osv. osv.
— og i de snart 11 Aar, Tidsskriftet »Forskøn
nelsen« har bestaaet, har vi i T ilslu tn in g her
til bragt talrige Indlæ g om alle disse Forhold,
jfr. den kortfattede »Bibliografi« i indevæ ren
de Aargangs Hæfte 4, Side 15.
T iden turde nu an ses at være inde til en for
nyet, sam let B eh and lin g af disse for vor Bys
U d seen d e saa vigtige Problemer, og vi skal i
de følgen de Hæfter beskæ ftige os med de for
sk ellige herhenhørend e Forhold.
ST. J Ø R G E N S SØ
Vi har modtaget følgende Indlæg:
F
o r
nogen T id sid en læ ste jeg i en Avis en
Artikel vedrørende ovenstaaende Sø og
den herlige frie Udsigt, man har ind over B yen
langs Svineryggen, saa at sige h ele Vejen fra
GI. Kongevej til G yld enløvesgade. Indsenderen
havde søgt hos rette V edkomm ende at læ gge
et godt Ord ind for B evarelsen af denne U dsigt under P lan læ ggelsen af B ebyggelsen af
det gi. Jernbaneterrain. — Hertil blev der, saa-
vidt jeg erindrer, svaret, at B yggeplanen var
vedtaget, og at der intet kunde ændres ved den.
— Dette vil altsaa sige, at et af de smukkeste
Partier (om ikke det smukkeste) i vor By for
ev ig skal ød elæ gges ved, at der rejses en Række høje B ygninger langs Søen, saaled es at den
om talte U d sigt lukkes! Desværre har m in Tid
ikke tilladt m ig at følge med i denne Sags hele
27
i