27 / 50
TRÆERNE PAA BØRSRAMPEN
D
ocent ved Kunstakadem iet P.
J o h a n s e n
har i »Berlingske Tidende« for 7. Juni d.
A. offentliggjort ned enstaaende Artikel:
I sidste N um m er af det Tidsskrift, som udgives
af F oren in gen til H ov edstad ens F o rsk ø n n else, læ ser
m an, at »B estyrelsen h ar b eh an dlet S pø rg sm aalet
om F æ ldning af T ræ erne foran B ørsgavlen i F o r
bindelse m ed en F ly tn in g af T ietgen-S tatuen. De
paagæ ldende T ræ er h ar i A aren es L øb n aaet en
H øjde, som det sikkert aldrig h ar v æ ret H ensigten,
at de skulde have haft, og de skjuler n u fuldstæ ndig
den sm ukke Gavl p aa B ørsbygningen. B estyrelsen
h ar dog n æ ret visse B etæ nkeligheder ved at foreslaa
T ræ ernes F jernelse, m en Sagen er dog frem deles
G enstand for B estyrelsens O vervejelser.«
M an stu d ser ved L æ sn in gen og bliver urolig.
B egynder K rigen m od T ræ erne n u igen?
D et syn es ganske vist, at der — foruden de sæ d
vanlige »praktiske« V andaler — ogsaa findes en Del
blandt de yngre A rkitekter, som er i den G rad en
sidige i deres Fag, at de h elst vil udrydde alt grø nt
af Byen og gøre den til b are B rosten og M ursten.
P aa en G eneralforsam ling i F orsk øn n elsesfo rening en
for et P ar A ar siden udtalte en af disse yngre A rki
tekter sin F orargelse over, at det gam le Træ ved
K irken i R igensgade havde faaet L ov at blive staa-
ende. H an var aab en bart ganske uden Blik for,
h v o r u dm æ rket dette Træ n eto p virker i G adebil
ledet. M on h an og h an s M eningsfæ ller h eller ikke
kan se, h v o r ypperligt T ræ erne ved refo rm ert Kirke
virker i G othersgade eller H olbergs Træ i F iolstræ de ?
Vil de m aaske o gsaa have dem bort, for at S tenene
kan hersk e alene? Ved P lanern e til Bebyggelse af
B anegaardsterræ net saa m an desvæ rre ogsaa ganske
b o rt fra den Ret og den B etydning, som en U d
videlse af det landskabelige ved den sm ukke St. J ø r
gens Sø burde have baade i H en seen d e til S kønhed,
Byens S undhedsforhold og T rangen til. O pholds
sted er i fri L uft for den brede Befolkning. E n saa
ensidig B etoning af B ygninger og Gader, uden H e n
syn til alle de andre F ak to rer i en S torstad, er ikke
af det gode, og den er in genlunde n og en nødvendig
F ølge af B estræ belserne for at udvikle Bygnings
k u n sten efter streng ere og renere P rin ciper end
hidtil.
H vad sæ rlig B ørsram pens T ræ er angaar, da b urde
det væ re u nødvendigt at frem hæ ve, h v o r m eget de
bety d er for H elhedsindtrykket af S lo tsplad sen —
m en det sy n es jo, som selv B estyrelsen for en F o r
skø nn elsesforen in g kan blive usikker u n d er In d
flydelse af visse D oktriner. M an vil erindre, at der
endogsaa var dem , som vilde have sam tlige T ræ er
p aa S lotspladsen bort, for at de ikke skulde skjule
S kønhederne i S lottets F açade! E n Del h ar m an
jo faaet ryddet, og til E rstatning giver m an o s en
sirlig B rolægning, som m aaske i en T egning kan
tage sig m eget pæ n ud — m en h vo rm eget vil disse
F liser i P raksis betyde for S ynet ?
F æ ld er m an T ræ erne paa B ørsram pen, vil V irk
ningen blive en »Skaldethed«, som er en Forringelse
af S ynsindtrykket, fordi m an m ister et E lem ent
deraf, som baade opliver R um indtrykket ved at in d
dele A fstandsfornem m elsen, gøre L inierytm en ri
gere, udvider F arvesp illet ved at sæ tte det grønne
m od S tenenes graa og røde, og endelig giver et liv
ligere E lem ent af L ys og Skygge. A ndre S teder
forstaar m an m eget godt, hvad slige S ynsvæ rdier
2 2
h ar at betyde. D et er n ok at n æ vn e Byer som P a
ris eller Am sterdam . H vo rd an vilde de tage sig ud,
om m an raserede deres T ræ er? Sæ rlig i den sid ste
er Sam virket m ellem T ræ er og B ygninger m eg et
intim t.
H vo rfor vil da nogle have T ræ erne b o rt foran
B ørsen ? Ikke af n og en an d en G rund, end at de
form entlig »skjuler« G avlens A rkitektur. M en dette
er ikke san dt, th i m an kan m eget god t se G avlens
arkitektoniske F orm er, om m an b lo t g aar en Sm ule
til Siden. Og d ern æ st er B ørsgavlen m ed d ens Spil
af ret sm a a E nk elth ed er b eregn et p aa at ses tem m e
lig næ rved og ikke p aa sto r A fstand, dertil m angler
den de kraftige L inier og stæ rk t m arkerede M asser.
D ens Stil er skabt i de h ollan d sk e Byers snæ vre
G rachter, n eto p i Sam virke m ed T ræ erne, h v o r H u
sen e skal ses næ rved og Stykke for Stykke, ju st deri
b estaar deres sæ rlige Y nde. Stiller m an B ørsgavlen
»nøgen« for S yn et i saa sto r A fstand, som S lo ts
plad sen frem byder, vil R esultatet ganske sikkert
blive, at den virker sm aalig for Øjet, og at B ørsen
syn es m indre. D et er saam æ n d galt nok, at de høje
H use bag B ørsens an d en Gavl h ar ødelagt V irknin
gen af d en s Sidefa^ade, saa den n u sy n es lav som
en Kæ lderbygning, istedetfor at ligge frit og let paa
sin H avnem ole, som den laa fra først af.
M an vil altsaa berøve S lo tsplad sen et m alerisk
E lem ent og skade B ørsens A fstandsvirkning. T ræ
erne er den en S tø tte og ikke et Skjul. T ræ er skju
ler o verh ov ed et aldrig en Bygning. D erfor væ r v ar
lig. B agefter er det for sen t at fortryde.
E n d n u en Ting. T idsskriftet m eddeler, at F o r
eningens B estyrelse h ar b eh an dlet det Spørgsm aal,
m en dog en d nu ikke h ar villet foreslaa T ræ ernes
F jern else. M an bliver igen urolig. H ar d en n e Be
styrelse saad an n e k un stnerisk e og andre Kvalifika
tioner, at den ganske alene tø r tiltage sig A utoritet
til at handle og foreslaa i en Sag som d en ne? D en
offentlige M ening h ar ikke givet den n og en B em yn
digelse i d en ne Sag, og der siges heller in tet om ,
at F o ren in g en s M edlemm er h ar vidst n og et derom
eller haft L ejlighed til at u d tale sig ; end ikke d e t
raadgivende U dvalg syn es at væ re hørt. B ørskom i
téen h ar m aaske en form el Ret til at træffe A fgø
relse, m en den h ar ogsaa en reel F orpligtelse over
for Byen og d en s B orgere. F orsk ø n n elsesfo ren in
gen b eb u d er D isk u ssio n sm ø d er i A arets L øb. Lad
da S agen i det m indste kom m e frem dér, før videre
foretages.
D ocent
J o h a n s e n
gør sig her sk yld ig i det
F ejlsyn, som saa ofte giver sig Ud slag, naar
der foreslaas Forandringer her i B yen af mere
eller m indre gennem gribende Art, Forandrin
ger som af mere eller m indre væ gtige Grunde
ikke vinder énstemm ig T ilslu tn in g — n em lig
at udstyre F oreningen til H ovedstadens For
sk ønn else og dens B estyrelse m ed en M yn d ig
hed, som den ikke har, og. ifølge F orholdenes
Natur ej heller kan have, og saa udfra denne
selvlaved e Forudsæ tning udgyd e sin Vredes
Skaaler over B estyrelsen , fordi denne ikke
sporenstrengs ordner Forholdene, som den e l
ler de paagæ ldende m isfornøjede ønsker dem
ordnede. D et forekommer os endvidere, at D o