23 / 50
Hj. af Palægade og Bredgade — Hj. af N ygade og Gammeltorv — Studenterforeningen — Bispegaarden — Raadhuset
Tegninger af A a g e J ø r g e n s e n .
ger Perioden før N ed løbsrendernes end elige
Sejr, er det det engelsk e h e a d o f w a t e r p i p e ,
der præger i al Fald den første Tid — fra ca.
1550—1750 — efter d isses Indførelse.
D e prægtigste Eksempler findes paa H a d
don H all og paa St. Johns Kollegiet i Oxford
og paa Knole Park, rigt varierende og saa godt
som altid af enten stilhistorisk eller æstetisk
Interesse.
G ennem alle Stilepoker bevæger d isse sig:
fra gotiske Former, gennem Tudortidens Roser
og B lade indtil det 18. Aarhundredes store V a
seformer.
Og Stofbehandlingen varierer i O verens
stemm else hermed. Snart er Fladerne smykket
med M enneskem asker og Ornamenter, snart
med Vaaben og Initialer, snart er de i gen n em
brudt, snart i ophøjet Arbejde, og undertiden
farverigt bem alet og forgyldt.
Da Støbejernet i Slutningen af det 18. Aar-
hundrede kom i første Række paa B lyets Be
kostning, fik disse V andbeholdere deres D eka
dencetid, indtil man konstaterede, at Støbejer
net har sin egen specielle Karakter vidt for
sk ellig fra Blyet, og at det ikke lader sig gøre
at applicere de gam le Former paa det n ye
Materiale.
Sam tidig har man dog i England til de se
neste Tider arbejdet videre i B ly og de sidste
Frembringelser viser m eget smukke Eksem p
ler bl-
a-
udført af
B a n k a r t ,
saaled es en hel
allegorisk Serie paa M anchester Domkirke.
Sam tidig har man eksperimenteret med for
sk ellige Former af »Svanehalsen«, den pro
blem atiske Forbindelse m ellem Tagrenden og
Nedløbsrøret, og ogsaa her fundet fortræffelige
Løsninger.
Betragter vi sluttelig de moderne N ed løb s
rør og væ lger vore Eksempler blandt de hjem
lige, vil vi i Hovedtrækkene finde tre Frem-
gangsm aader i B eh and lin gen af disse — en,
der gaar ud paa helt at skjule Rørene, en an
den, der bestræber sig paa at cam ouflere dem ,
sam t en d elig en tredie, der er N edløbsrørene
bekendt og søger at faa deres V irkning saa til
talende som muligt.
Bygninger med N edløbsrørene skjulte enten
omm e paa Gaardfaçaden eller ved Indm uring
er — ikke m indst i den nym od en s Arkitektur
et ret hypp igt Fænom en. Vi behøver saaled es
blot at næ vne i Flæng: Christiansborg, P alads
hotellet, A ndelsbanken etc. H vad angaar B e
stræbelserne for at gøre de udvend ige N e d
løbsrør saa lidt fremtrædende som m uligt, kan
man dels anbringe dem i de Vinkler, der frem
kommer, hvor Façaden udviser Frem spring
som Balkoner, Karnaper eller paa anden Maa-
de formes i forskellige Planer, dels i sæ rlige
dertil bestem te fordybede Render i Muren eller
i Gabet m ellem to N abohu se. En anden Frem-
gan gsm aade er den at anvende F orsvind in gs
farver, idet m an ved B em aling af N ed lø b s
rørene giver dem samm e Farve som den b a g
ved liggend e Mur. Saaledes vil et og samm e
Nedløbsrør undertiden kunne skifte Farve ad
sk illige Gange efterhaanden som det passerer
over H usets Sokkel, højere Etager, Façade-
skilte, Lister etc.
Det betim elige i en saadan Maskering ligger
bl. a. i d isse Nedløbsrørs lidet flatterende U d
seend e: det liv lø se Zink — et af de koldeste og
dødeste Materialer, der eksisterer — der med
T iden hvidner i Vejr og V ind for undertiden
at blive repareret med Rørstykker af en anden
Farve, er et temm eligt ked somm eligt Syn, naar
det præsenteres i A lenvis m ed tyd elige Sam
m enføjningssteder op og ned ad en i Forvejen
maaske ikke altfor livfuld Façade.