19 / 50
ster, h vo rv ed de kun , da de m ang le r
h an s Talent, o p n a a r a t blive endnu
m e re tø r re i deres U d try k sm a ad e ,
end h an und e rtid en kunde væ re det,*)
a t de m a a fo rho ld e sig fu ldkomm en
u fo rs taa en d e ove rfo r de Idea le r, d e r
ledede Nyrop og h an s Sam tid ige: Øn
ske t om a t sk abe en n a tion a lt p ræ g e t
Bygningskunst, Begejstring fo r M a te
ria le rn e s re tte Anvendelse, S am m en
stilling og sm ukke F a rve r, k o r t sag t:
en vis festlig V irkning a f A rk itek tu
ren, — a lt samm en noget, d e r nu sy
nes fo rtræ n g t a f en vis b a rsk og snus
fornuftig Synsm aade . Dog Tiden g a a r
og M oderne sk ifte r: R aadhuse t skal
nok til sin Tid opleve en R enæ ssan ce !
D e svæ rre kendes N y rop s H ov ed
væ rk ikke a f den yng re Slægt. Den
Udstillingsbygning (jeg tæ n k e r sæ r
ligt p a a Hovedbygningen) som h a n i
1888 digtede a f F y rre træ og Tagpap
v a r i V irkeligheden et gen ialt S tykke
A rk itek tu r, k o n s tru e re t m ed et Me
ste rsk ab , Snildhed og Elegance, som
v a r fo rb av sende hos en da sa a u e rfa
ren A rkitekt, og fo rm e t ove r e t Basi-
likam o tiv a f by san tin sk Art, m en ind
passe t i no rd isk Aand m ed en sa ad an
Overlegenhed , a t det Hele v irkede
ganske roligt og selvfølgeligt og ved
*) Se saaledes G engivelsen i F o rsk ø n n elsen s Nr. 1
1921 af det græ sselige T ug th us-lig nend e P rojekt til
B ebyggelsen ved St. Jørg ens Sø.
sine sm ukke F a rv e r ove ro rden tlig
h a rm o n isk . Da den russiske A rkitekt,
d e r fo restod Opførelsen a f den ru ssi
ske Pavillon, fø rste Gang sa a Udstil
lingsbygningen, blev h an sa a begejst
re t, a t h an fa ld t Nyrop om H a lsen og
kyssede ham ! Saa ledes v irkede den
p a a Fag fæ ller: en ove rra sk en d e ny
og frisk F rem ton ing i en a rk ite k to
nisk se t ganske død Periode.
P ladsen tillad e r ikke a t gaa ind p a a
en v ide re Udvikling a f N y rop s V irk
som h ed som Bygm ester; d e t h an h a r
bygget i K øbenhavn e r jo fo røv rig t
k end t nok ; K irken p a a V este rb ro s
To rv e r vel nok d e t m est e jendomm e
lige a f h an s A rbe jde r fr a de senere
A ar; den h a r hæ v e t det lille kedelige
To rv til a t væ re en h e lt m on um en ta l
Plads, yde rlige re fo rsk ønn e t ved det,
p a a v o r Forenings In itia tiv rejste, n y
delige Springvand (af H arboe ) som
Nyrop ogsaa v a r ivrig fo r; h an u d fo r
m ede en Plan fo r To rvets Regulering,
som dog ikke helt blev fulgt.
I M artin Nyrop h a r vi m iste t vo r
Tids betydeligste A rkitekt, en Mester,
d e r fo rb a n d t et barn lig t Sind og en
frodig F an tasi m ed en sk a rp F o rstand
og en s tæ rk Vilje til a t føre Opgaverne
igennem , en M and m ed et v a rm t
H jerte lag fo r sit Folk og L and og for
hvem K unsten v a r et helligt Kald og
ikke en Forretn ing .
k . v a r m i n g .
I ANLEDNING AF BYPLANMØDET OG
-UDSTILLINGEN
D
a n s k
Ingeniørforening har
i
V interens
Løb indbudt de fire Foreninger: Akadem isk Architektforening, Landinspektørforenin-
gen, Landsforeningen Bedre B yggeskik og Foren in gen til H ovedstadens F orskønnelse til et
Samarbejde for B yplansagen, bl. a. gennem Afh old else af en Foredragsrække over B yp lan s
emner, en Serie, der særlig tager Sigte paa de
Repræsentanter for Købstæder og Landkom
muner med bym æ ssig B ebyggelse, der er d el14
agtige i Byernes U d vid elsesan læ g (Stadsingeniører, Bygningsinspektører, etc.).
Det nævnte Byplanm øde finder Sted i København d. 3. og 4. Juni 1921 m ed følgende Program: 8 Foredrag fordeles paa to Dage, to om
Form iddagen (10—12), to om Efterm iddagen
(3 —5). D en ene D ag afsluttes Foredragene med
F orevisn ing af Lysbilleder fra forrige Aars B yplankonkurrence vedrørende en U d vid else af
Paris sam t med levende B illeder fra engelske