

LIDT OM NEDLØBSRØR
S
k ø n t
N edløbsrørene — ligesom Skorstenene
— indtager en saa inferiør S tilling i B yg
n in gen s O rganism e — som U dførselskanal for
overflødige eller Affaldsprodukter, har de dog
deres egen H istorie, der baade er gamm el og
rig paa kunstneriske Værdier.
D en æ ldste og prim itiveste N edløbsrende, vi
kender, stammer fra ca. 4000 f. K. og findes paa
en ægyptisk Grav i Næ rheden af Gizeh, de
store Pyram iders Land. Paa Denderah-Temp-
lerne fra 600—100 f. K. har de allerede antaget
en mere udformet Skikkelse af Løver i Sfinx-
stilling.
I den græske og romerske Arkitekturs a n ti-
f ix e s optræder de ogsaa — paa Æ ginatemplet
i Form af L øvehoveder langs G esim slisten.
O gsaa eg en tlige N edløbsrør findes hos Ro
m erne i Form af vertikale Gennemboringer,
anbragt paa deres M onum enter og Amfiteatre
for at aflede Regnvandet.
D e romanske Bygm estre brugte dem af Træ
eller Sten, f. Eks. ved Klostre eller Slotte i van d
fattige Egne til Opsam ling af Drikkevand. Paa
Kirkerne var ofte en D el af Rørene dækket af
frem springende, taarnprydede Sm aakonsoller,
ja, undertiden var de fuldkomm en maskeret
som Søjler og Buer, som f. Eks. paa Koret af
Domkirken i Am iens.
D isse enkelte Eksempler forsvinder dog næ
sten i den romanske B ygn in gsep ok es overvæ l
dende Mængde af skulpterede Stenrender, der
gav Vandet Afløb fra T aglin ien s ofte m eget
b etyd elige H øjde. F ø lg elig maatte de gøres
stærkt frem springende, altsaa ogsaa m eget
iøjnefaldende, hvorfor de da ogsaa blev G en
stand for en særlig, ofte m eget fantasifuld Be
handling.
Skønt ogsaa andre Landes Arkitektur fra
denne Periode kan frem vise ejend omm elige
Eksempler —T yskland f. Eks. m angen en »W as
serspeier«, hvoraf de paa Domkirken i M agde
burg sikkert er de interessanteste — er det de
franske
g a rg o u illes,
der staar som T ypen paa
denne arkitektoniske Skulpturform.
D e æ ldste fra det 13. Aarhundrede er m eget
sobre i Dekorationen; dog finder man allerede
paa Domkirken i Laon et fremstrakt v an d sp y
ende Uhyre, hvis langstrakte Legem e ved U d
springet bæres oppe af et Dyrehoved.
Og senere gennem T iden myldrer det frem
paa de gotiske Kirkers Tage m ed allehaande
M enneskefigurer, Engle, Dæm oner og Dyr,
mere og mere bisarre og ofte fulde af en egen
u h y g g elig Mystik.
F O R S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 1921. Nr. 5.
Efterhaanden fjerner disse Figurer sig mere
og mere fra den konstruktive Form; ofte syn es
de m ed Baglemm erne at klamre sig til et gan
ske lille Frem spring og styrte sig med Over
kroppen vandret ud i Rummet eller syn es at
at stige skraat til Vejrs op i Luften.
Særlig berømte af d isse Figurer er dem paa
Katedralen i Am iens m ed de mærkelige N o n n e
skikkelser, de naive og robuste Øgler og de
lan ge slanke Ravne paa Notre D am e i Paris
og paa Saint Eustache-K irken, hvor den aabne
A fløbsrende bæres af vandret liggend e Karya
tider.
Atter andre Steder finder vi Uhyrer, der
bortfører M ennesker, Kvinder, der øser Vand
ud af en Kande o. s. v., o. s. v. med uendelig,
m iddelalderlig Opfindsomhed.
Hvor vigtigt et Led i B ygn in g en s sam lede
Skulptering disse V andspyere kunde være, ser
man bedst af de 32 paa Saint Denis-K loster-
kirkens fire ottekantede Taarne, hvor de viser
en B enediktinermunks Liv fra tidlig Ungdom
til sen Alderdom .
Ogsaa i B ly kendes flere m iddelalderlige
Eksemplarer — i Form af Figurer, der syn es at
springe frit ud i Luften, som den vinged e H und
paa H ôtel Hardy i Vitré. Desværre har N u ti
den ofte hand let ilde med disse Afløbsfigurer.
Paa R eim skatedralen har en moderne og prak
tisk Eftertid forsynet de hulryggede Uhyrer
m ed en beskæmm ende tragtformet Mundkurv,
der fortsættes i et lig e saa tamt og uskønt N ed
løbsrør af allerværste Art.
Og paa Saint Cécile-Katedralen i Tarn har
man suppleret de pragtfulde skulpterede, taarn-
højt anbragte A fløbsrender med væ ldige lange
Zinknedløbsrør, der trækker deres hæ slige stil-
ødelæ ggend e Striber ned overd en barske fæst
n in gslign en d e Façade.
A llerede under R enæ ssancen bliver A fløbs
renderne m indre fantasifulde og m indre orna
m enterede og antager oftest Form af et M enn e
skehoved; og ved N edløbsrørenes Fremkomst
forsvinder de saa godt som fuldstændigt.
D e Arkitekturskoler, der i Enkeltheder søger
at reproducere m iddelalderlige Former indfø
rer dem vel paany, f. Eks. i de neogotiske
K irkebygninger, m en de fremtræder da oftest
udelukkende som dekorative Elementer.
Et U ndtagelsestilfæ lde har v i i A b o d ie s
moderne Sacré Cæur-Kirke paa Montmartre,
hvor den er anvendt som Afløb ved Vandover
flod under stærk Regn.
L igesom den franske Sten
-g a rgou illes
præ17