20 / 50
H avebyer. D en anden D ag efterfølges Forh and lingern e m ed en D isk u ssion , der giver
M ødedeltagerne L ejlighed til at fremsætte d eres Anskuelser eller Forespørgsler.
D e Emner, der vil komm e til B eh and lin g er
følgend e: »Om Byplaners H istorie«, »Om U d stykning«, »H ygiejniske Fordringer til m oder
ne B yanlæ g«, »Færdselshensyn«, »H en syn til
H a v n e, Jernbaner og andre Trafikmidler«,
»Beboelseskvartererne«, »Pladser og offentlige
Bygninger« sam t »Sociale H ensyn«. Adgangen
til Mødet staar aaben for alle mod A d gangskort, der lø ses paa D ansk Ingeniørforenings
Kontor, Am aliegade 38, til en Pris af 10 Kr., idet
dog studerende ved Kunstakadem iet, L andbohøjskolen og polyteknisk Læreanstalt kun betaler 5 Kr.
I Forbindelse med Byplanm ødet arrangeres
der yderm ere i Raadhusets overdækkede Gaard
en U d stilling af B yplantegninger, indsam let
af Kom itéens M edlemmer, Professor A.
R
o s e n
og Ingeniør M.
F
r a n d s e n
,
og om fattende de
sen este Aars større Konkurrenceprojekter: Ba-
negaardsterrænet i K øbenhavn og Aarhus,
Bispetorvet etc. i Aarhus, sam lede nye B yp laner for A alborg, Randers, Odense, Ringsted,
Rønne og H irtshals, og desuden en retrospektiv Sam ling af danske Byplaner, b elyst gennem
gam le Bykort og -billeder.
Trangen til den O plysning, der genem en
saadan U d stillin g m ed tilsluttende Foredrag
kan gives alle rette V edkomm ende — hvortil
ikke blot hører M ynd igh ed sin d ehavend e med
og uden Kompetance sam t de vidt forskellige
Grupper af udøvende eller raadgivende Fag-
mænd, m en ogsaa enhver af de interesserede,
der i givne T ilfæ lde rejser eller støtter en vis
Opinion — er uom tvistelig m eget stor netop i
Øjeblikket, og Øjeblikket for den paatænkte
D em onstration (i Ordets dobbelte Betydning)
derfor ogsaa saare velvalgt. Thi det kan ikke
skjules, at den P lanløshed, der har givet sig
U d slag i de Udparcelleringer, som i stor Stil
har fundet Sted i vore større og m indre Byer,
har skabt skæbnesvangre og højst beskæm m ende Resultater, idet man af de sociale, h y giejniske, tekniske og æstetiske H en syn , som
B yplanproblem et kræver, i en iøjnefaldende
Grad har efterkommet de første paa B ekostning
af det sidste.
Ved en saadan retrospektiv U d stilling vil o g
saa den interesserede M enigm and — uden at
lade sig kede af de tørre Byplaner, idet de le-
vendegøres af de gam le sirlige og pittoreske
By vuer — kunn e konstatere, hvorledes der ofte
og m angensteds skabtes, rationelt som m alerisk, bedre B yggeplaner fø r Byplanproblem et
b lev Specialfag. Og man vil gennem Foredragene b live oplyst om de vek slend e Tiders forsk ellige stadig mere komplicerede Fordringer,
Følgerne og U lem pen ved deres T ilsidesæ ttelse
og M idlerne til deres T ilfredsstillelse.
Som rim eligt er vil adskillige af disse Problem er interessere det store Publikum , der støtter og følger »Foreningen til H ovedstadens
Forskønnelse« i dens Arbejde, idet adskillige
af dem falder inden for F oreningens Opera-
tionsom raade og for fleres Vedkomm ende a llerede er eller i Fremtiden vil blive taget under
B ehand ling i dens Publikationer. Af saadanne
Emner kan eksem pelpis næ vnes: de større
Byers vansirende Bælte af Fabriks- og B eboelseskvarterer, U d læ gn in g af oprindeligt perifere
Veje, hvis Smalhed, naar B yen senere udvides,
forhindrer M uligheden for at optage den for
øgede Trafik, P aabegyndelse af n ye Kvarterer,
der b lev staaende ufuldendte m ed skæmm en-
de Brandgavle, eller savner Samhørighed og
Stilenhed, hvad enten det gæ lder B eb oelseseller Villakvarterer, H æ vn ing af G adeniveauet
uden H en sy n til de B ygninger hvis Fortovslin ie forsvinder flere Meter under Kørebanen,
B ebyggelsern es fejlgrebne eller m anglende
Udnyttelse af N iveauforskelligheder, m islyk ket Placering af M onum entalbygninger, aand
løs Udform ning af Gadebilleder, m anglende
Sluttethed i Torve og Pladsers H u som givelser,
bristende Pietet over for historisk eller arkitektonisk væ rdifulde Bygningsvæ rker, o.s.v. i forstemm ende U end eligh ed — kort sagt alle de
store og smaa Emner, der henhører under By
plansproblem et og de dermed samm enhørende
om B ygningsbeskyttelse, M onum ent- og B yg
n ingscensur, etc.
Til Orientering for dem, der maatte interes
sere sig for at skaffe sig v isse elem entære eller
fragmentariske Forudsæ tninger paa disse F elter, skal her h en vises til Trebinds Værket »Die
sch ö n e deutsche Stadt« og
S
c h u l t z e
N
a u m
b u r g s
»Kulturarbeiten«, 4. Bind (»Städtebau«),
der er rigt illustrerede, m eget instruktive og let
tilgæ ngelige. Endvidere vil man i den n y lig
udkomne danske Udgave af
G
r e g o r
P
a u l s
-
s o n s
»Den n y Arkitektur« finde samm e Emner
b eh andlede og illustrerede, f. Eks. i Kapitlet
»Byens Skønhed«. Sluttelig vil man i »Køben
h av n som den er og som den burde være« finde
følgende Artikler: Arkitekt
E
g il
F
i s c h e r
:
»Byan læ gn in gen s Love«, Redaktør
H . B
o e s g a a r d
:
»Naar Storbyen udvikler sig« og Havearkitekt
E.
E
r s t a d
J
ø r g e n s e n
:
»Træer og Blomster i
Byen«, og i de forskellige Aargange af Forskønn elsen bl. a. følgende:
E
g i l
F
i s c h e r
:
»Det ny
Bycentrum« og »Byggelov contra Byggekunst«,
cand. mag.
V
i l h
L
o r e n z e n
:
»Engelske H a v ebyer« (alle i Aargangen 1911), E.
E
r s t a d
J
ø r
g e n s e n
:
»Træerne i Byen«, og D ocent P.
J
o
h a n s e n
:
»Skønhedsværdi« (i Aargangen 1912),
P.
J
o h a n s e n
: »Naar Storbyen om dannes og u d vikler sig« (i Aargangen 1914), Slotsforvalter
B
e e r i n g
L
i i s b e r g
:
»Kastellets Omdannelse«
(Aargang 1917), P.
J
o h a n s e n
:
»Et og andet om
Gader, Parker og Monumenter« (Aargang 1919)
og
H
e n n i n g
B
r ø c h n e r
:
»Et Par Eksempler paa
stockholm sk B ygningscensur« (Aargang 1920),
hvortil kommer talrige redaktionelle Artikler
om B yggelov, B ygningsfredning, B ygnings- og
M onum entcensur, H avebyer, Københavnske
Gavle, Broarkitektur, om dannede Fæ stn in gsværker, Frederiksberg H ave og Søndermarken
sam t Konkurrenceprojekterne vedrørende Ba-
negaardsterrænets B ebyggelse, Kastellets Om dann else og — fornylig — Rosenborg Haves
Regulering.
©
15