25 / 50
d enn e Overgang et kruset Blad under en V a se
form, og paa D yvek es Gaard baade foroven og
forneden et h elt Udstyr af Ø glevinger og -fin
ner over rigt garnerede Bassiner af fjerbusk
lign end e Ringe.
Andetsteds finder R ingene i Form af et op
og nedvendt Kronemotiv, som fingerede B lad
motiver o. s. v. rig A fveksling.
Paa Aarhundredskiflets Overgangsarkitek
tur er man gaaet et stort Skridt videre, idet man
ikke blot har indskrænket sig til denne b e
skedne Garnering, der m eget praktisk paa en
Gang dækkede og markerede Rørets Konstruk
tion, m en direkte har benyttet Nedløbsrørene,
som end og ret frem trædende Led i den alm in
delige Overflod af Fagadedekorering.
E ksem pelvis kan næ vn es det n y Raadhus,
hvor N edløbsrørene foroven prydes med store
B ladornam enter og forneden med Byvaabnet,
paa H ovedfagaden end og i større Format og
iøjnefaldende forgyldt.
Endvidere den restaurerede Bispegaard, hvis
Rørsamm ensæ tninger forneden skjules af et
Kronemotiv og foroven af et sirligt gen n em
brudt B lom sterornament, altsamm en i stærk
Forgyldning.
I de T ilfæ lde, hvor Tagets Frem spring er
betydeligt, saa den problematiske Forbindelse
m ellem Tagrende og N edløbsrør bliver særlig
tyd elig og kan ses frit im od Luften, udstafferes
den ofte med mere eller m indre sindrige blad
lign en d e Z inkflige, som f. Eks. paa K omm un e
skolen ved Korskirken.
Eller man lader et kort Rør forløbe vinkelret
ned fra Tagrenden og i dennes Plan, forsyner
det i den nederste Ende med en Spids, en Kugle
eller lign end e Forsiring og lader fra dets B ag
side en Stikledning forløbe ind til N edløbsrørets
bagved liggend e Plan, som T ilfæ ldet er med
H jørn ehuset Højbroplads 21, Ch ristian shavns
Fæ ngsel og flere andre lidt ældre Bygninger.
* Endelig viser flere nyere Bygninger Inter
esse for de Kramper, der fastgør Røret lan g s
Muren, og forsyner disse med forskellige sp i
ralformede Ornamenter — som T ilfæ ldet er med
Privatbanken, Overformynderiet og Raadhuset
— hvortil Rigsarkivet tilføjer en forgyldt
Krone.
D esud en kan undertiden Rørenes nederste
Afløb ved Fortovet være dannet som et mere
eller m indre udformet Gab af et M enneske, D yr
eller U hyre — en U d sm ykn ing, der er saa gam
mel som fra det 14. Aarhundrede, og som ogsaa
paa hjem lig Grund hist og her har faaet en fan
tasifuld B ehand ling.
Som m an vil se allerede af denne — baade i
Længden og Bredden højst fragmentariske —
U d sigt over N edløbsrørenes H istorie og For
mer, er der et overdaadigt rigt og afvekslende
Materiale at tage i Betragtning baade for det
godes og det ondes Skyld.
M uligvis vil Frem tiden koncentrere den Op
mærksomhed, som enk elte af den n yeste Arki
tekturs Udøvere viser dette en Tid lan g saa n eg
ligerede Led i Fagadens F ysiogn om i, dette in fe
riøre Organ, der i sin e h eld igste Ø jeblikke,
hvilket vil sige under stærkt Regnskyl, end og er
i B esiddelse af en lyd lig Stemning, som nær
mer det en Sm ule til sin e langt fornemmere
Slæ gtninge, Springvandene — denne K lukken
og R islen, som har affødt det Onomatopoieti-
kon, der er dets franske N avn —
gargou ille.
H . B
r
.
»FORSK ØNNELSEN «
P
aa G rund af de stadig høje P riser p aa Papir,
T rykning etc. og for at tilvejebringe den fo r
n ø d n e økonom iske L igevæ gt i F o ren in g en s R egn
skab, h ar vi set os n ød saget til ogsaa i indevæ rende
A ar at lade »Forskønnelsen« udkom m e m ed Hæ fter
å 4 Sider, en U dgivelsesform , der sikkert er lige
utilfredsstillende for M edlemm erne, som den er det
for B estyrelse og R edaktion. M en vi m aa n ø d v en
digvis ud af den Gæld, som de vanskelige K rigsaar
og E fterkrigsaar h ar bragt os i, og vi g ør derfor sik
ker Regning paa M edlemm ernes F orstaaelse, naar
vi beder dem om lidt T aalm odighed og O verbæ ren
hed. E n Ting vil vi dog isæ r gæ rne frem hæ ve, den
nem lig, at M e d l e m s k o n t i n g e n t e t ik k e k a n
b e t r a g t e s s o m A b o n n e m e n t s b e t a l i n g f o r
T i d s s k r i f t e t . V or In k assato r b eretter, at det h æ n
der, at der næ gtes at betale K on ting en t u n d er H en
visning til, at T idsskriftet ikke i Ø jeblikket h ar sin
tidligere Standard. O verfor d en ne O pfattelse tvinges
vi til at gøre o pm æ rk som paa, at Tidsskriftet leveres
M edlemm erne uden V ederlag, og at der for M ed
lem sk on ting en tet — der k un er det dobbelte af, hvad
det var før K rigen — ikke f.T. kan leveres et T idsskrift
af den S tørrelse (H æ fter å 16 Sider), som det var
os m uligt tidligere. F o rhaab en tlig er det T idspunkt
ikke fjæ rnt, da vi atter kan udvide Tidsskriftet, m en
vi haaber, at M edlemm erne ikke m isforstaar os, naar
vi siger, at U dm eldelse af F oren in gen a f d e n a n
f ø r t e G r u n d ikke frem skynder dette T idspunkts
Indtræ den.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN
TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØB ENHAVN
20