30 / 50
» SKØN BY S K A B E R RY
LIDT OM BYKULTUR, BYPLANER OG BYFORSKØNNELSE
I. BYPLANMØDET
D
e n
3. og 4. Juni afholdtes efter Indbyd el
se af »Akademisk Architektforening«,
»Landinspektørforeningen«, »Dansk Ingeniør
forening«, »Bedre Byggeskik« og »Foreningen
til H oved stad en s Forskønnelse« et talrigt be
søgt Møde, hvis H en sig t var at orientere de
forskellige Faktorer, som har direkte og in d i
rekte Interesse i og Ind flydelse paa, hvorledes
Byer under H en sy n til alle komm ercielle, su n d
h ed sm æ ssige og æ stetiske Krav bør an læ gges
og udvides. D en Opgave at byg ge en By, som
tidligere Tider — dels rent instinktmæ ssigt, dels
efter forstaaende og kynd ige Mænds Plan —
har løst paa saa tilfredsstillende Maade, er i
de Aar da de alt forhaandenvæ rende Byer har
taget saa mægtigt et O psving sam tidig med,
at en Mængde n ye — som oftest ganske vist
m eget sm aa — Byer er opstaaede, b leven sør
gelig slet løst, idet man helt og holdent har
overladt til den enkelte at bygge s i t H u s der,
hvor det efter han s lø selig e Skøn laa bedst og
saaledes, som han s Smag eller V ansm ag fandt
for godt, og Resultatet er blevet de berygtede
Stationsbyer, h vis H æ sligh ed virker tyngend e
paa enhver, der gør sig den U lejlig h ed at se
paa dem , og-næppe kan undlade at paavirke
selv deres Beboere, selv om disse netop ik k e
s e r dem. Men ogsaa de gam le Købstæders og
desværre ikke m indst H oved stad en s T ilvækst
i de sidste 50 Aar bærer Præget af L igegy ld ig
hed overfor ethvert Krav udover det at faa det
m est m u lige ud af Grunden til den b illigst
m u lige Pris, og det m aa derfor siges at være
paa høje Tid, at Folk m ed Forstand paa T in
gene kommer samm en for at tale om, hvad der
ad F rivilligheden s og L o v g i v n i n g e n s Vej
kan gøres for at komm e Ondet til Livs, inden
det har bredet sig altfor stærkt. D en slette Smag
og den totale M angel paa H en sy n til Sam fun
det har altfor læ n ge haft frit Raaderum.
Det er ind lysen d e, at dette det første B yplan
m øde ikke straks kan drage næ vnevæ rdige,
h aandgribelige Resultater efter sig; dets B e
tydn ing maatte lig g e i, at det b lev orienterende,
at de paagæ ldende indbudte Autoriteters Op
mærksomhed b lev vakt for, hvad der er syndet
under det Hastværk, hvorm ed Byer er bleven
anlagte — sit ven ia verbo — og udvidede og
for, hvorledes nogen F orudseenhed og Om
tanke frem tidig — i Længden uden større Om
F O R S KØ N N E L S E N . XI. AARG. 1921. Nr. 7.
kostninger — kan forebygge U d sk ejelsern es
videre Vækst.
Mødets Indleder Professor P. O.
P e d e r s e n
paapegede Opgavens M angesidigh ed, der n ø d
vendiggjord e et Samarbejde im ellem de sa g
k ynd ige og socialt og komm unalt interessere
de Mænd og fremhævede V igtigheden af, at
m an arbejdede m ed Frem tiden for Øje under
H en sy n til V an sk eligh ed en ved at l a v e om .
Cand. mag.
V i l h . L o r e n z e n
talte om B y
planer fra et historisk Synspunkt, nævnte hvor
led es Byer oprindelig opstod saa at sige af sig
selv, groede naturligt frem af det Jordsmon,
hvor M ennesker af en eller anden Grund h o
bede sig samm en, og paapegede, hvorledes saa-
danne Byer ofte b lev smukke, fordi der bag
den tilsyn elad en d e P lan løsh ed laa en Om tan
ke og en Overvejelse, som tog længere Sigte,
og disse Byers Karakter kunde betegnes som
malerisk. Af saadanne Byer næ vntes Randers
og Slagelse. D en af bevidst Plan opstaaede By
træffes i nyere Tid først i Sydfrankrig, hvor
Torvet, der i de selvgroede Byer var præget af
T ilfæ ldighed, b lev det bevidste Centrum, en
ub ebygget Karré, i hvilk en Gaderne u dm u n
der; m en den bevidste B yp lan læ gn ing naar
først sin fulde U d vik ling i R enaissancen, hvor
de æ stetiske Synspunkter bliver det afgørende
og Symm etrien overhold es strengt. Barokken
udvikler R enaissancens D ygtigh ed og Storla
d enhed og indføjer et nyt Led i de symm etri
ske Parallelgader med D ia gonalgaden. Det
ganske skematiske P arallelgadesystem over
førtes til Amerika, hvor det har udviklet sig
ganske ensidig, tørt og uden kunstnerisk F ø
lelse. Det 19. Aarhundredes tekniske U dvikling
har bragt Byerne til at vok se vildt, og har givet
vore Byer deres forvirrede Præg af P lan løsh ed
og Sm agløsh ed. I 80-erne fik man om sider Øj
nen e op for de forfærdende Resultater; i T ysk
land h en led ed e
S i t t e
Opmæ rksomheden paa
de gam le Byers m aleriske Gadebilleder, og i
E ngland opfordrede
E b e n e z e r H o w a r d
til
Spredning af Storbyernes H u se med rig elig
B eplantning og H ave til hvert Hus. Engelske
Storfabrikanter har flere Steder i Praxis gen
nemført H ow ards Idé med et i enhver H e n se
ende tilfredsstillende Resultat.
Kontorchef, Landinspektør
K a i H e n d r i k s e n
talte om U d stykn ing og paapegede den P lan
25