33 / 50
U dvikling. — D et forekommer m ig dog, at de
konkurrerende Planer om B eb yg gelsen afJern-
baneterrainet har været offentlig udstillet, og
jeg sy n es at erindre, at jeg fik Indtryk af, at
det Projekt, der fik 1. Præmie, langt fra at v ille
virke forskønnende, langt snarere vild e virke
uh y g g elig t og skummelt, og led e Tanken h en
paa om ikke et T ugthus saa i hvert Fald paa
en Fabrik. — Efter m in M ening bør et saadant
B ygningskom p leks svare n og en lu n d e ind i
Om givelserne, hvilket absolut ikke kan sig es
om det præm ierede Projekt — i hvert Fald ikke
paa Papiret — og at det sikkert vild e være langt
bedre paa sin Plads, om det kom til U dførelse
i Udkanten af Byen, hvor en helt n y Bydel
skulde p lan læ gges og b yg ges op i moderne
Fabriksstil. —
Jeg er kun Lægmand, m en ogsaa Borger af
og født her i B yen og har tidligere i flere Aar
boet ved Svin eryggen og glædet m ig over den
en estaaende smukke og herlige Udsigt, m an
havde lan g s St. Jørgenssø, og fra det Øjeblik,
den første store B ygn in g ved Søens sydøstlige
H jørne blev rejst og borttog noget af U d sigten
fra m ine V induer ind over Byen, tænkte jeg
m ed Rædsel paa det Øjeblik, da h ele det ø v rige Terrain b lev givet fri til privat B eb yg gel
se. Jeg beroligede m ig im idlertid med, at en
saadan V andalism e, som at v ille lukke for d en ne pragtfulde Udsigt, sikkert aldrig vild e b live
taalt af B yens Borgere — og vi havde jo »Forskønnelsen«! Hvorfor har ikke en dygtigere
og sagligere Pen end m in rejst Borgerskabet
til Kamp mod dette Angreb paa B yen! H vorfor har ikke f. Éks. »Forskønnelsen« inviteret
de paagæ ldende K omm issioner, der har med
A fgørelsen af denne Sag at gøre, ud til en Spadseretur lan g s St. Jørgens Sø en af disse herlige
Efterm iddage eller Aftener; de vild e da sikkert
alle som en nægte at være m ed til denne Plans
Realisation. — Eller hvorfor er der ikke sam let Underskrifter til Protest hos alle Beboerne
lan g s St. Jørgens Sø, eller frem lagt Protestlister
til Underskrift rundt omkring i B yen ?
Jeg ved ikke, hvem der er Mester eller M e
strene for det præm ierede Projekt, m en efter
A fbildningerne i »Forskønnelsen« er jeg næ rm est tilbøjelig til at tro, at en Amerikaner eller
Tysker har haft en F inger m ed i Spillet, i hvert
Fald indfødt Københavner vægrer jeg m ig ved
at tro, at han er.
Som sagt, jeg er kun Lægmand, og véd derfor ikke, hvilken A n vendelse af det gi. Jern-
baneterrain, der vil betale sig bedst, — for det
er vel nok derom, at det h ele drejer sig. — M in
Tanke har im idlertid stadig været den, at selv
om ikke h ele Terrainet kunde læ g ges ud til
V illab ebyggelse, saa kunde der vel nok her i
Byen findes 8 å 10 Rigmænd, der gerne vild e
have og ogsaa kunde betale for en Grund langs
Søen fra GI. Kongevej til G yld en lø v esg ad e.—
Og den F orb in d elsesgad e, som ovennæ vnte
Autoritet gjorde gæ ldende skulde føres lan gs
Søen, kan da lig esa a godt gaa lan g s en V illa have som lan g s en B ygn in g og kan ogsaa godt
være hæ vet over V illagrund en s N iveau. —
Samm e Autoritet næ vnte ogsaa — som form il
dende? — at den paatænkte B ygn in g vild e
spejle sig i Vandet! Der kan jo være delte M e
ninger om at se et uskønt B illede fordoblet!
V . V. SCHWANENFLUGEL.
I »Forskønnelsen« Nr. 2 for 1920 har v i gjort
Rede for Resultatet af den om B eb yg gelsen af
det gi. Banegaardsterræn sen est afholdte K on
kurrence, ved hvilk en saavel Magistraten som
Borgerrepræsentationen sluttede sig til det af
Professor ved Kunstakadem iet, Arkitekt
E d
v a r d T h o m s e n
udarbejdede Projekt, der for
de vigtigste Afsnits Vedkomm ende var afbildet
i nævnte N umm er af »Forskønnelsen«.
D e g u -
stib u s non e s t dispu tan dum
lyder en gamm el
T alem aad e, der vel i Praksis næ rm est m aa
oversættes ved, at om Sm agen kan der a lt id
disputeres. Vi forstaar i og for sig godt de F ølelser, hvorm ed en gamm el Københavner ser
den ene Idyl efter den anden forsvinde for at
give Plads for høje E tagehuse, m en kan man
ret beset vente andet i en Storstad? Vi kan ikke
gøre R egning paa at b eh old e de lave H u se
m ed H averne foran. Vi kan ejheller gøre Regn in g paa at et i sig selv saa smukt Parti som
Partiet ved St. Jørgen Sø skulde kunn e bevares
ved, at der paa det til sin T id evakuerede Terræn, hvor den gam le Banegaard og Vandværks
filtrene laa, opførtes Villaer. At kæmpe for Op-
n aa else af sligt m idt i en Storbys Hjærte er
nytteløst. Men hvad det gæ lder om — og derpaa
har ogsaa vor F orenings Kraft været sat ind
lig e siden vi i 1911 rejste Spørgsm aalet om Regu leringen af Frihedsstøttens Om givelser og
det dermed i Forbindelse staaende Spørgsm aal
om den frem tidige A n vend else af Banegaards-
terræ n et— er a t d e r v e d d e t t e T e r r æ n s
B e b y g g e l s e k o m m e r n o g e t
sm u k t
t i l E rs t a t n i n g fo r d e t, d e r m a a f o r s v i n d e , og
at alle Kræfter sfettes i B evæ gelse for at skabe
et Stykke By arkitektur, der er Udtryk for det
bedste, vor Tid kan skabe. Der har været afholdt flere Konkurrencer om denne B eb yg gelse, inden m an sam lede sig om Professor T hom sen s Projekt. Kan hænde, at en n y Konkurrence nu eller senere vild e give et andet Re
sultat, m en alting skal jo dog have en Ende,
og ét er i hvert Fald givet, at den udvalgte
Plan, der er Resultatet af m ange forudgaaende
Planer, m ange Kampe, m ange Overvejelser og
m egen Kritik, ejer M u ligh ed en for at give en
kunstnerisk set fuldstøbt L øsning af et af de
van sk eligste arkitektoniske Problemer i m ange
Aar i vor Bys H istorie.
d>
RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HO S N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AVN
28
-
UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE