Forskønnelsen

» SKØN BY S K A B E R RY -

LIDT OM BYKULTUR, BYPLANER OG BYFORSKØNNELSE

II. BYPLANER.

d e r s t

sjeldent er i den gam le Verden Byer

opstaaede ifølge en forud tagen B eslutning.

Her i Danmark er af ældre Byer kun Frede

ricia anlagt paa denne Maade og efter en for

ud udstukket Plan, som er bleven fulgt i alt

væ sentligt, saa læ n ge B yen har staaet. Man

sværm ede i h in e Tider for den ganske regel

m æ ssige Byplan, hvilket vel havde sin Aarsag

i, at man havde bemærket, at de krumme og

knækkede Gadelinier, der fulgte de Stier, der

var traadt sid en Arilds Tid, medførte v isse h y 

giejniske U lemper, som T id en s øvrige tekniske

H jæ lpem idler havde ondt ved at afhjælpe.

Christian IV an lagd e og opførte Nyboder efter

det strengest m u lige Skema m ed Gader truk

ne efter en L ineal og m ed H u se af ensartet

U d seend e og ens Højde. D a h an førte Befæst

nin gen helt udenom Nyboder og Rosenborg

og derved inddrog et helt nyt Areal under

selv e K jøbenhavn, var P lanen for denne B y

dels B eb yg gelse m ed det samm e given: Snor

lig e forholdsvis brede Gader, der skar h in 

anden under rette Vinkler, og saa vidt muligt

udslettede alt, hvad der i Forvejen fandtes af

Færdselsveje paa Terrænet. Kun en Rest af

den gam le Landevej til H elsin g ør findes i

H elsin g ørsgad e, og St. Strandstrædes skraa

Retning mod St. Annæ Plads vidner om, at der

paa dette Terræn har været en B eb yggelse,

som den skem atiske B yggeplan har maattet

respektere. C hristianshavn er anlagt efter til

svarende Principer, og efter de store Brande

sam t efter Bombardem entet beflittede man sig

paa saa vidt m uligt at regulere den gam le By

paa samm e Maade, f. Éks. ved at stikke Fre-

deriksberggade ud i en ret L inie fra Gammel

Torv til Vestervold; m en en fuldstæ ndig Re

gu lering maatte der af næ rliggende Grunde

ses bort fra, og man maatte nøjes med at gøre

Gaderne bredere, saa der b lev bedre Plads til

vok sende Færdsel. B ebyggelsen udenfor V ol

dene regulerede sig selv, idet de forhaanden-

væ rende Landeveje til Roskilde, H illerød og

H elsing ør blev bestemm end e for, hvor der

skulde b ygges, m ens G laciet im ellem de saa-

led es opstaaede »Broer« og K jøbenhavns Vold

af m ilitære Aarsager holdtes ubebygget. Da

Broernes B ebyggelse tiltog m ed rivende Fart,

var det naturligt, at m an rent skematisk lod

Sidegaderne m unde ud i H ovedfæ rdselsvejene

og saa m eget som m uligt undgik spidse V ink

F O R S K Ø N N E L S E N . XI. AARG. 1921. Nr. 8.

ler og knækkede Gadelinier; m en m an begik

en Fejl ved ikke at knytte den B etingelse til

B ebyggelse ved d isse Sidegader, at H u sen es

H øjde intet Steds maatte overstige Gadens

Bredde, sam tidig m ed at m an selv fø lg elig

maatte have fastsat et bestem t M inim um for

de enkelte Etagers Højde. Ved denne Frem-

gan gsm aade havde man undgaaet de triste,

mørke Gader, som Vesterbro, Nørrebro og —

sært at s ig e — ogsaa den nyeste Forstad Øster

bro har saa m ange af. Man vild e være sluppet

for at se Fem etages H u se rejse sig paa Veje,

der oprindelig kun var tænkt som V illaveje,

d. v. s. Veje, hvor H u sen e aldrig havde mere

end to Etager og desuden i de fleste T ilfæ lde

havde en H ave foran.

K jøbenhavns Forstæder er bygged e efter e n

P la n , m en desværre efter en Plan, der kun

syn es at være lagt paa P apiretuden synderligt

Frem syn og uden Tanke om, hvad høj B ebyg

gelse — d. v. s. den yderste U d bytn ing af G run

d e n— kunde medføre af U lemper i h ygiejn isk

og økonom isk H en seen d e i en ikke helt fjern

Fremtid, den Fremtid, der er Nutid for os.

Betragter man et Kort over det æ ldste K jø

benhavn, er det iøjnefaldende, at denne By

var opstaaet uden n og en som h elst Plan, men

af de reneste T ilfæ ldigheder, der har faaet fast

Grund under Fødderne ved Borgens Opførelse

som Værn im od Venderne. T rygheden ved at

bo under Borgens Beskyttelse har fremmet

Bosæ ttelsen, den tættere Bosæ ttelse har lokket

H an d elssk ib e til, H avnen, som oprindelig har

været begrænset til Slotsholm skanalen, er b le

ven udvidet, H olm en e efterhaanden voksede

samm en til een H olm , h ele B yen er bleven om 

givet med en Ringmur eller pallisaderet Jord

vold med murede Taarne paa de mest udsatte

Steder; men alt er født af Øjeblikkets B ehov

uden nogen Tanke om , at B yen havde en stor

Fremtid. Ikke en eneste Gade er anlagt med

et bestem t og bevidst Maal for Øje, H u sen e

er opførte lan g s de forhaandenvæ rende Stier,

der saaled es umærkeligt er gaaet over til at

blive Gader, og saaled es er de fleste Byer vok

sede op af den Jord, paa h vilke de staar, efter

at først en B etingelse for deres fremtidige Vækst

rent tilfæ ldig er komm en til at foreligge. En

H avn, oprindelig et af Naturforholdene dannet

T ilflugtssted for Skibe, er her i Danmark den

h ypp igste B etingelse for en Købstads Opstaa-