37 / 50
H vad angaar de »visse Doktriner« — M iskendel
sen af T ræ ernes æ stetiske og san itæ re B etydning i
en By — da h ar jeg udtrykkelig h en vist til, at de
h ar v æ ret frem satte p aa en af F oren in gens G ene
ralforsam linger uden at B estyrelsen fand t sig for
anlediget til at tage A fstand fra dem .
Im idlertid glæ der jeg m ig ved det H aab, der gives
om , at T ræ erne faar L ov at blive staaende. H ar
m ine G runde bidraget b lo t en lille Sm ule dertil, saa
er jeg tilfreds m ed at have gjort m in m oralske P lig t;
det gæ lder for m ig altid S agen, ikke P erso n e rn e —
heller ikke m in egen.
P.
JO H A N S E N .
før)
BYENS TRÆER
ET PAR AV ISINDLÆG
I
»Politiken« for 18. Sept, om taler Hr. Arkitekt
P o u l H e n n i n g s e n
den Bekymring, som det
maa vække blandt Arkitekterne at se den E nstemm ighed, hvorm ed den paatænkte Ordning
af Pladsen foran Christiansborg fordømm es af
den offentlige M ening. — Vi har i adskillige
Artikler her i Tidsskriftet ved given Lejlighed
tilkendegivet vore A n skuelser m. H. t., hvor paa
en stof Bys Gader og Torve, der skal anbringes T ræbeplantning og hvor ikke; det er ikke
nemt, m en næ sten um uligt her at generalisere,
og uden paa nog en Maade at undervurdere
den æ stetiske og hygiejn isk e B etydning af Træbeplantninger kan vi dog i den store A lm in d eligh ed tiltræde Hr. H en n in g sen s M isfornøjelse med Publikum s og D agsp ressen s Jam-
merraab hver Gang et Træ fæ ldes af H en sy n
til en Bygning, hvis Ydre er beregnet paa at
ses og paa at virke ved sin e egn e M idler uden
at skulle betragtes som Appendiks til en Stump
H aveanlæ g. — Hr. P. H . vender sig saaled es
m ed uom stød elig Ret im od det Dogm e, som —
bevidst eller ubevidst — danner Grundlaget for
de fleste af de Jammerklager, som i A n ledn ing
af enhver nok saa lidet indgribende og nok saa
nødvend ig Træ fæ ldning, lyder i Dagsp ressen:
e t h v e r t T ræ er s m u k t e t h v e r t S te d ! Han
anerkender Træernes og Græssets B erettigelse
som Led i et arkitektonisk H ele og m inder i
denne Samm enhæ ng om den Skønhed, der h v ilede over de store Fælleder, en Skønhed, som
Fæ lledparken delvis har forødt, idet der ikke er
taget H en sy n til A lléanlæ ggets oprindelige Idé.
Hvor en Gade er arkitektonisk fast formet m ener han, at T ræbeplantning er til direkte Skade
for H elh ed en , m edens en saadan, hvor Gaden
er opstaaet ud en fast Plan, kan binde det hele
samm en saa det trods P lan løsh ed en faar en
vis Skønhedsværdi (Stockholm sgade). Træerne
omkring H esten paa K ongens Nytorv havde
en vis poetisk Værdi, P ladsens arkitektoniske
Mangler vilde træde tydeligere frem, om disse
Træer blev fæ ldede; m en den Marstrandske
»Krinds« gør kun Fortræd. H an nævner Am alienborg Plads og opstiller in d i r e k t e det
Spørgsmaal, om ikke »Stenørkenen« er at foretrække for Beplantning. Slotspladsens Størrelse
og Form er daarlig; Slottets H ovedfaçade ven d te oprindelig ud til R idebanen, m en C. F. H a n sen s Christiansborg fik Façade til den anden
Side, og ved dette er man bleven staaende;
m en saa kan man ikke lade den væ ld ige Gran itm asse vok se op af et lille ven ligt Anlæg.
— Vi m aa af P lad sh en syn indskrænke os til
dette ufuldstæ ndige Referat af Hr. Arkitekt
H en n in g sen s Artikel. Det er som før berørt
næ sten enU m u ligh ed a tb eh an d led etteS p ø rg s-
m aal ud fra alm ind elige, det h ele om fattende
Synspunkter: m en det er netop dette, D a g spressen altid prøver paa og det, der gør D e
batten saa van sk elig — og saa trættende; thi
O ldermanden har Ret, m en hans Kontrapart
har m in Tro ogsaa Ret.
Hr. Raadmand Gustav P h ilipsen søger i
»Politikernes Kronik 1. Oktober at dømm e de
stridende Parter im ellem . H an er en ig m ed Ar
kitekt H en n in g sen i d enn es Betragtninger om
Slotspladsen, der maa ordnes efter strenge arkitektoniske Linier, og dertil kommer et Forhold, som de doktrinære Træbevarere ikke er
klare over. Fæ rdselsforholdene kræver stadig
mere og mere Regulering; m an kan ikke i det
u en d elige øge Antallet af faste Politiposter, en
saadan koster k a p i t a l i s e r et 300 000 Kr., m edens en H elle koster 3000, og derfor maa den
sidste foretrækkes »selv om den æstetisk ikke
er nogen Prydelse«. H an nævner Pladsen foran Thorvaldsens M usæum , og henstiller, om
ikke en »Stenørken«, naar alt komme? til alt
havde været at foretrække, og vi kan her gan ske slutte os til ham. Ogsaa han har Forstaa-
elsen af de vide Fæ lleders ejend omm elige
Skønhed, m en gør dog — med Rette — opmærksom paa, at, som de var, k u n d e de ikke b evares, og at det maa an ses for en stor G evinst
at P lanerne om deres B ebyggelse, efter rent
skematiske Papirsplaner, er bleven forpurrede.
Saadanne har været fremme; m an gyser ved
Tanken. H an finder endda, at der er vundet
mere ved F æ lle d p a r k e n , end der er tabt ved
Fæ lledernes Forsvinden. Og han sy n es ikke
at have noget principielt im od smaa, m indre
vel motiverede H av ean læ g hist og her, hvor
der er Plads til dem; i alt Fald vil Befolkn in gen »ikke lade sig disse Goder berøve u n der Paaberaabelse af en barsk Arkitekturretning, der kun er en M odestrømning, som saa
m ange forud«. Og »man skal vogte sig for at
tage Løftelsen fra en vaagn end e Kunstsans
hos de brede B efolkningslag« paa et Omraade,
hvor Forstaaelsen af det skønne er lettere at
tilegn e end paa noget andet Omraade. —
Og heri kan v i give Raadmand Philipsen
Ret; det er igenn em G læden over Naturen,
M ennesken e er naaet til at udøve og glæde
sig over Kunsten; kun maa Kunst og Natur
ikke træde i organisk F orbindelse; hvor noget
saadant forsøges, skurrer det som oftest f. Eks.
naar man sætter en lille Havfrue direkte paa
en Natursten, der ligger i Havet. Man m indes
uvilkaarlig om de skrækkelige naturalistiske
Raadyr, som m an har prøvet at indføre som
Pynt i V illahaver. En Statue skal have et F od
stykke, en B ygn in g et Fundament.
UDG IVET AF FOREN INGEN TIL HOVED STADENS FORSKØNNELSE
RED IG ERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AVN