42 / 50
NATIONALMUSÆETS FLYTNING
OG
KASTELLETS BEVARELSE
D
e r
er ingen delte M eninger om, at de For
hold, under hvilke N ationalm usæ et er
installeret i Prinsens Palæ, er i enhver H e n se
end e uforsvarlige. I hvor høj Grad dette er T il
fældet, blev iøjnefaldende for s y v o g t r e d i v e
Aar siden, da Christiansborg brændte; siden
da er der talt og skrevet, skrevet og talt om, at
M usæet burde flyttes; m en derved er det b le
vet. Im idlertid maa dette Spørgsmaal ikke ta
ges af D agsordenen, før en forsvarlig Ordning
er opnaaet; overfor den L igegyld igh ed , hvor
m ed Sagen b eh andles paa bestemm end e Ste
der, maa den offentlige M en ing sætte sit Ce-
terum ce n se o :
» N a t i o n a lm u s æ e t b ø r f l y t
t e s t i l e n b r a n d s ik k e r B y g n in g « .
Under F inanslovsdebatten om talte U nder
visn ingsm in isteren en n y Plan, som han lod
til at interessere sig n o g e t for; ikke ret m eget
— han om talte den kun for m ed det samm e at
m eddele, at den fin an sielle Situation ikke til
lod at tænke paa dens Realisation i denne Om
gang. Da Planen efter dens O phavsm ands M e
n in g er to M illioner Kroner billigere end den
C l e m m e n s e n s k e
Plan om Musæets H e n læ g
gelse til Kastellet, fik M inisteren m ed det sam
m e T inget og O ffentligheden gjort bekendt med,
at interesserede den n ye Plan ham kun lidet,
interesserede den ældre ham ald eles ikke.
Vi vidste det i Forvejen. D e 37 Aar, som er
gaaet siden Slotsbranden, og som ikke a lle
samm en har været Krigs- og Kriseaar, de 37
Aar i hvilke der fra de bestemm end e M yn
digheders Side i n t e t s o m h e l s t er foretaget
med H en sy n til en betryggende Ordning af
vore M usæum sforhold, er V idnesbyrd nok om,
at dette Spørgsm aal fra første Færd er set ud
fra den kortsynede »Sparsomheds« bekendte
Synspunkt: »Har det varet saa længe, kan det
vare D yrehavstiden med«, og naar U nd ervis
n ingsm inisteren nu, da den offentlige M ening
efterhaanden er bleven vaagen, saa uforbehol
dent udtrykker sin platoniske G læde over et
nyt Projekt, saa tager vi næppe fejl, naar vi for
moder, at hans s a n d e G læde mere har sin
Oprindelse fra, at dette n ye Projekt kan bringe
Splittelse, saa at nogle Aars Aviskæ vl om,
hvorvidt den ene eller den anden Plads bør
foretrækkes, kan give Regeringen og B evil
lingsm ynd igh ed ern e endnu nogen Respit. Vi
har en F ølelse af, at hvis den
P
e t e r s e n
- K
o c h
-
s k e
Plan, som her er Tale om, var den ældste
F O R SK Ø N N E L SE N . XI. AARG. 1921. Nr 10.
Plan, og den
C l e m m e n s e n s k e
først var kom
m en nu, saa vilde M inisteren have været lige
saa interesseret i den sidste, som han nu var
i den første, thi den havde kunnet bruges paa
samm e Maade.
Om selve P lan en : at bygge et M usæum langs
Gothersgade paa det gam le Excerserhus’Grund
skal vi ikke sige meget, den er saa udførlig re
fereret i D agsp ressen, der med en sjæ lden
E nighed er gaaet im od den, at en nærmere
Redegørelse for dens Enkeltheder vilde være
ganske overflødig her. D en er udarbejdet af
to sæ rdeles dygtige Mænd, og havde, hvis den
var fremkommet for n og le Aar siden, fortjent
en bedre Skæbne end den, U n d ervisn in g sm i
nisteren har beredt den. B ygn ingen er — efter
de G engivelser at dømm e, vi har s e t— stilfuld
og harm onisk i al sin strænge Prunkløshed, og
der er ingen Tvivl om, at den vilde klæde G o
thersgade, saa hvis der s k u l d e b yg ges paa
Excerserhusets og Brøndanstaltens Grunde,
vilde vi m ed Begejstring læ gge vort lille Ord
i Væ gtskaalen for d e n B ygning. M en vi er
ganske vist af den A nskuelse, at der, naar de
to B ygn inger falder for A ldersgrænsen, intet
bør b yg ges paa deres Tomt, idet Rosenborg
H ave tværtimod bør læ gges aaben til den Side,
som den allerede ligger modK ronprinsessegade,
m ed sam tidig Inddragelse under H aven af den
nuvæ rende Excerserplads.
Vi har altsaa først og fremmest det at in d
vende im od den n y lig publicerede Plan, at
den, hvad end dens Ophavsmænd mener der
om, griber forstyrrende ind i den højst p aa
krævede F oryn gelse og U d vid else af Rosen
borg H ave, som ogsaa F oreningen til H ov ed
stadens F orskønn else har arbejdet for, og som
stedse ligger os m eget paa Hjerte. Dernæ st er
Spørgsmaalet om Musæets F lytning nu traadt
ind i en Fase, der aabner nogen Ud sigt til
dets L øsn ing — ikke i nogen nær Fremtid, vi
er med stadigt H enblik paa de forløbne 37 Aar
alt andet end sangvin sk e — og enhver, selv
nok saa vel gennem tænkt og tilrettelagt Plan,
kan, som før antydet, kun virke forstyrrende
paa denne Udsigt. Vi tror at turde hævde, at
Tanken om at flytte Musæet ud i Kastellet efter
haanden er gaaet saaled es ind i den offentlige
Bevidsthed, at den er den eneste, som kan
gennem føres, og det, der nu er at gøre, er gan
ske sim pelt at holde den saaled es indslaaede
37