38 / 50
KA S T E L L E T
»F orskønnelsen« h ar tidligere (1917, S. 14) drøftet P lan ern e om at skaffe N atio-
n alm u sæ et en ny, m indre brandfarlig og rum m eligere B ygning end P rin sen s Palæ .
Vi h ar ligeledes tidligere (1918, S. 100) om talt de F orslag til M usæ ets A nbringelse
i K astellet, som blev frem ført af A rkitekt
M o g e n s C lemm en se n .
D a det ved bli
v en de er v o r O verbevisning, at der m aa skaffes M u sæ et en n y Bygning, ydede vi
v or T ilslutning til den C lem m ensenske P lan i sam m e M aal som d en ne sam tidigt
evnede at bevare de m est karakteristiske B ygninger i K astellet og sikrede h ele
K astellets Bevarelse m ed V olde og Grave.
N u foreligger de n æ v n te P la n e r i et af A rkitekterne A. og M. C lemm ensen fuldt
udarbejdet F orslag. M od dette er der rejst en Del K ritik i »A rchitekten«, og vi kan
for saa vidt slu tte os til d en ne Kritik, som disse P lan er i n og et h øjere G rad end
efter v o r F o rm en in g nødvendigt bryder den indre H arm on i i h ele K astelsanlæ get.
A lligevel b ø r d en ne K ritik næ pp e kom m e H ov edtan ken til Skade. Vi er vedbli
v ende af den F orm en in g, at M u sæ um sp lanern e b ø r lø ses i den allernæ rm este
F rem tid, og at K astelsplanen er den bedste af de hidtil frem satte F orslag. U dfra
det d obbelte Ø nske, at skaffe de en estaaend e og uerstattelige danske Sam linger
bedre F orho ld , og at faa det om end n o g et ødelagte, saa dog stad ig y d erst væ rdi
fulde F æ stnin g sanlæ g K astellet sikret b ed st m uligt, kan B estyrelsen for F oren in gen
til H o v ed stad en s F o rsk ø n n else i alt væ sentlig slu tte sig til n ed en staaen de, alle
rede delvis i »A rchitekten« 1921 S. 262— 64 offentliggjorte Betragtninger.
D
e t
er efterhaanden m ange Udtalelser, der
i Løbet af de senere Aar er fremkommet
angaaend e Kastellets Om dannelse til
N a tion al-
m u sæ um .
Af dem alle fremgaar paa den m est
glæ d elige Maade, hvor varm en Interesse, for
ikke lige ud at sige Kærlighed der findes i de
forskelligste Kredse for B evarelsen af Kastellets arkitektoniske og historiske Værdier.
M en det fremgaar ogsaa, at langt de fleste
er villig e til at bringe b etyd elige Ofre, naar det
gæ lder om at skaffe et bedre og sikrere Opbevaringssted for de uvurderlige nationale Skatte,
som nu gemm es i det skønne, m en altfor lille
og ovenud brandfarlige Prinsens Palæ.
En F lytn ing af N ationalm u sæ et til Kastellet
er i m ange Retninger en fortrinlig Tanke. Stedet er i næ sten alle H en seend er ideelt, stort
nok, godt b elig gend e og godt beskyttet mod
Ildebrand ogTyveri, ogsaa m od Luftbombardement — m an kan ihvertfald van sk eligt af en
F ejltagelse dryppe Bomber ned over et saa ty deligt frem trædende Terræn — kun maaske
m indre godt overfor et m uligt Flaadebombar-
dement. Men denne sidste U sikkerhed rammer
praktisk talt næ sten alle de Steder, der over
hovedet kan være Tale om at læ gge B y gn in gerne. Og P lanen vinder i Sympati ved, at man
føler, at netop N ationalm usæ ets Anbringelse i
Kastellet vil afgive den størst m u lige Sikkerhed
for, at ihvertfald det væ sen lig e af dette Anlæg,
Grave, Volde og Porte, urørt vil blive bevaret
for de komm ende Slægter. M edens man om vendt ald eles instinktivt føler, at M ilitærets For-
bliven ikke, som Generalløjtnant
E llis W o lff1)
udtaler det, vil yd e nogen betryggende Garanti
i saa H en seend e. H vad det ydre angaar, da
har M ilitæret ikke kunnet forhindre Frihavns-
ban en s eller G rønningens Anlæg, vil næppe
h eller kunn e forhindre den jæ vn ligt opdukkende Plan at ud læ gge Sm ed elin ien til V illagrunde. Og hvad det Indre angaar, ja da staar
de nyere Anlæg, Militæret har udført, H o v ed vagten, G ym nastikhuset og ganske særligt de 2
!) A rchitekten 1921, S. 234.
D enne og de i det følgende anførte U dtalelser
findes i A r c h i t e k t e n 1921, S. 233— 43.
F O R S KØ NN E L S EN . XI. AARG. 192], Nr. 9.
store D epotbygninger i saa skærende M odsæ tn in g til det ældre An læ gs Arkitektur og til h ele
Plan- og Rumanlæget i Kastellet, at man ingen
T illid kan nære til, at de Fornyelser, som Tid
efter anden maa kræves, ikke ødelæ gger det
nuvæ rende H elhedspræ g. N a vn lig da Stokkene
kun i ringe Grad svarer til de sanitære Krav,
m an nu stiller og har tekniske M idler til at
im ødekomm e, og som da ogsaa bør stilles af
H en sy n til den Ungdom , som skal gøre T jeneste i d isse Bygninger. Og hvad end elig de
m ange m ilitære Kontorer angaar, da maa det
sig es at være en m eget daarlig Økonom i at
sprede dem over et saa stort Areal og over saa
m ange Bygninger, som T ilfæ ldet er.
Det er forstaaeligt, det er mere end forstaae-
ligt, at alle, der elsker Kastellet som det er, helst
ser det bevaret som m ilitært Anlæg. Men jeg
tror, det er gavnligt at gøre sig klart, at man,
hvis det lykkes at gennem føre dette Standpunkt,
rent bortset fra de Vanskeligheder man derved
volder M usæum splanerne, i V irkeligheden fæ lder
D ø d sd om m en
over Kastellet. Man vilde
skyde A fgørelsen ud en M enneskealder eller
to, m en saa vil i bedste Fald n y K asernebygninger eller Adm inistration sbygninger have
afløst de nuvæ rende h ygiejn isk uforsvarlige og
mere end upraktiske til Kontorbrug. Og, ny det
vil sige ganske anderledes store B ygninger. Af
det nuvæ rende Anlæ g vil der højst være Portene, Kirken og Komm andantboligen tilbage.
A ltsaa endnu m indre end i den C lemm en sen ske Plan. Og man har ikke nogen som helst
Garanti for, end ikke S an d syn ligh ed for, at
dette M ilitæranlæg p lanm æ ssigt eller rummæ ssigt vil blive bedre end denne.
Paa den anden Side kan det ikke skjules, at
den C lemm ensenske Plan farer haardt frem
mod det indre Anlæg. D en M assefordeling Plan en indfører er saadan, at alt det der bevares
indenfor Voldene faktisk kun bliver M usæum s-
genstande, Snurrepiberier ved den mægtige
M u sæ um sb ygn ings Fod. Og det vil ikke hjælpe,
om man, som
J oa kim S k o vg a a rd , E m il H an n o v e r
og
V ilh elm L o ren zen
foreslaar det, udskyder etnografisk Sam ling og de m indre Sam linger, for derved at faa B ygningerne m indre.
33