43 / 50
Kurs, indtil M aalet er naaet. Gothersgadepla-
nen s O phavsmænd har som Argument frem
ført, at Opførelsen af en stor M u sæ um sb ygn ing
indenfor Kastellets Volde vilde skade selve Ka
stellet, der i sig selv er et historisk M ind es
mærke, der bør fredes. Om dette sidste er vi
ikke uen ige med de to Herrer; m en vi tror gan
ske vist, at selve M usæ ets A nbringelse her vil
virke bevarende paa Kastellet, som det nu en
Gang er — d. v. s. ikke helt uberørt af det 19.
Aarhundredes gesch åftsm æ ssige Vandalism e.
Vi er ganske paa det rene med, at noget af den
Stemning, som nu hviler over P ladsen im ellem
Kirken og K omm andantboligen, vil gaa tabt;
man kan nu en Gang ikke laveÆ ggekage uden
at slaa Æg itu; m en vi er ganske overtydede
om , at der indenfor den givn e Ramme, hvor
selvfølgelig alt af arkitektonisk og historisk
Værdi bør bevares, kan opføres noget, der —
naar T iden har lagt sin Patina derover — kan
frembringe om ikke den s a m m e Stemning,
saa dog en, der paa sin V is er lige saa væ rdi
fuld. Dette afhænger i høj Grad af, hvorledes
de B ygninger, Musæet kommer til at bestaa af,
bliver afstemt efter M ilieuet; hvad der er b y g
get derinde i en senere Tid — den n ye H o v ed
vagt tæt ind en for Sjæ llands Port og en M aga
sin b ygn in g indenfor N orges Port, b egge af de
kedsomm eligste gule Mursten og med Skifer
ta g— er ikke henrivende; m en den Slags M is
greb er vi vel komm en ud over; vi for vort
V edkomm ende nærer i alt Fald ingen over
væ ldende Frygt for, at det
C l e m m e n s e n s k e
Projekt — ændret i O verstemm else med In ge
niør
V i l h . M a r s t r a n d s
Forslag (jf. Forskøn
nelsen Nr. 9) — i m indste Maade skal komm e til
at lig n e disse to M isfostre. — H vis U n d ervis
ningsm inisteren blot i m indste Maade havde
antydet, athan s Interesse for det om talte Projekt
var af mere end ren akadem isk Art, h vis han h a v
de stillet i Udsigt, at det, fordi det var 2 M ill. Kr.
billigere end Kastelsprojektet, i en ikke for
fjærn Fremtid vilde b live taget under alvorlig
Overvejelse at realisere det, saa kunde vi maa-
ske have følt os fristet til at anbefale det. Ka
stelsprojektet er det bedste; m en det bedste er
det godes værste Fjende, og var der blot en
M ulighed for, at Regeringen vilde arbejde for
en g o d L øsning, kunde nogen Resignation vel
være paa sin Plads, idet M usæets Flytning
under alle Om stændigheder er en Sag af saa
stor V igtighed, at den overskygger enhver an
den Betragtning, som Spørgsm aalet i sig selv
giver A n ledn in g til; m en han n ed slog straks
m ed det samm e enhver M istanke om, at h a n
vild e være med til at ofre M illioner paa d en
ne Sag. D e fin an sielle Grunde er for stærke.
N u vel! ogsaa vi har et aabent og forstaaende
Blik for fin an sielle Grundes Styrke, m en havde
den store B efolkning blot mere Forstaaelse af,
hvor vigtig denne Sag er, hvor stor en ku ltu
rel B etydning den rummer, var de fin an sielle
Grunde vel ikke stærkere end at de kunde over
v ind es om ikke straks saa i Løbet af n og le Aar.
Man kunde m aaske gaa den Vej at fastslaa
Plads og Plan for det n ye M usæum og saa paa
hvert Aars F inan slov b ev ilge en Brøkdel af
den fornødne Sum, som saa h en lagd es til et
særligt Fond, der efter en sæ rlig bem yndiget
B ygn ingskom ités selvstæ n d ige B eslutning,
naar det havde naaet et passend e Størrelse,
kunde anvendes til det bestem te Formaal. Det
er jo saadan, at det ikke er tvingend e n ød v en
digt at bygge h ele Musæet i eet Tempo. Man
kunde efterhaanden bygge til de enkelte A f
delinger og flytte dem en for en i Løbet af en
halv eller en h el Snes Aar. Saa lidet ideel d en
ne lan gsomm e L øsning er, syn es den os at
maatte foretrækkes for den Eventualitet, at S a
gen endnu i de næ ste 37 Aar henligger, uden
at der røres ved den.
Andetsteds i dette Hæ fte offentliggør vi en
indsendt Artikel fra et M edlem , der i paaskøn-
n elsesvæ rd ig Interesse for M uæum sspørgs-
m aalets forsvarlige og hurtige L øsn ing u d
kaster den Tanke at oprette en N a tio n alin d
sam lin g til T ilvejeb ringelse af M idler til Op
førelse af en tidssvarende M usæ um sbygning.
Vi h en stiller denne Tanke til Overvejelse og
vil ogsaa gærne modtage Bidrag til V ideresen-
delse til en eventuelt nedsat Ind sam lin gsk om i
té. Det maa dog forekomme os, at som Natio-
nalm usæ et er h ele N ation en s og den danske
Kulturs fæ lles Ejendom , er ogsaa det nu fore
liggend e Problem om N ationalm usæ ets F lyt
n ing til Kastellet i den Grad N ation en s fæ lles
Anliggend e, at Regering og R igsdag ikke bør
kunn e paatage sig det tunge Ansvar, der vilde
komm e til at hvile paa de to Faktorer, saafremt
en Ildsvaade — hvad et naadigt Forsyn for
byde — skulde hæ rge Prinsens Palæ og tilin
tetgøre de uerstattelige Værdier, Sam lingerne
dér rummer.
Vil vil derfor principielt foretrække, at R e g e -
r i n g e n fremsatte Forslag til og R i g s d a g e n
vedtog de fornødne B evillinger til Sagens L øs
n in g nu. Det bliver jo alligevel os alle, der i
det lange Løb kommer til at bære Tabet, hvis
det gik galt, og da vild e komm e til bittert at
angre, at vi ikke kendte vor B esøgelsestid.