49 / 50
saarbare P un k ter, h v o r P rojektm ager- eller S peku
lationsbaciller kan træ ng e ind og d an n e B etæ ndelse.
Sker dette, da vil m an m ed F øje k un ne h en vise til
v o r Tid som den, der h ar beg yn d t F orkludringen og
skabt det saarbare P unkt«.
In g en iø r M
a r s t r a n d
viste ved L ysbilleder, h v o r
ren t ud forfæ rdelige F orho ld en e i N atio nalm u sæ et
er og anbefalede dets F ly tn in g til K astellet, der,
n aar N ybygningerne foretoges skø nsom t, ikke vilde
lide derved. — H an viste d ern æ st en Række Bille
der af de gam le B ygninger — der var k ø n n e — og
af de nye, der v ar saa uhyrlig grimm e, at m an ikke
forstaar, at nogen, der h o lder af K astellet, h ar n æ n
n et at lade dem opføre. O gsaa h an konkluderede i,
at K astellet b ø r b ev ares — ikke som K aserne, der
til egner det sig ikke m ere — m en som det h isto ri
ske M inde det er og som den P ry d for Byen det er.
F olketin g sm and A. C. MEYER sluttede sig i et
og alt til de foregaaende T alere og hæ vdede, at de
Penge, det kostede at bevare N ationalm usæ et,
s k u l d e F olket have Raad til at betale. A t flytte
det til K ongens H ave vilde m øde den m est u b etin
gede M odstand h o s K ø b enh av ns store B efolkning.
H an m indede om , at en af tidligere U ndervisnings
m inister KEISER-NlELSEN n ed sat K omm ission
havde anbefalet P lanen om F ly tn in gen til K astellet,
og dette R esultat burde m an nu holde fast ved. Man
kunde, n aar det var sket, knytte den nuvæ rend e
V agtparade m ed uniform eret V agtm andskab og M u
sik til N atio nalm u sæ et. M usiken i G aderne h ar et
folkeopdragende M om ent, som ikke b ø r agtes ringe.
E fter de officielle Talere rykkede O ppositionen
frem , og den fik p aa G rund af den knappe Tid i alt
væ sentligt det sidste Ord — den A ften.
A rtillerikaptajn
H a a s e
vilde have K astellet b e
varet, m en vilde aldeles ikke indrømm e, at N ational-
m u sæ ets F lytning derud vilde væ re det b ed ste M id
del. H an gik ganske u denom Ing. M arstrands P aa-
visning af, at de m i l i t æ r e N ybygninger h ar bid ra
get ikke lidet til at f o r v a n s k e K astellet. — H an
var slet ikke bange for, at B yggespekulationen skulde
kaste sig over K astellet, det vilde blive altfor dyrt
at trille V oldene af og fylde G ravene. — Vi tror
dog, at den Side af S agen n em t lod sig ordne, h v i s
T anken om at b e v a r e K astellet bliver sku bb et til
Side. Men at lade det blive staaen de u rø rt er ikke
at bevare det. C hristianshavns Vold viser R esulta
tet af den A rt Bevaring. — løvrigt var h an enig
m ed F o rsk øn n elsesfo rening en , og h an s O p p o s i
t i o n blev som F ølge h eraf lidt m at. H an s eneste
Anke gjaldt M usæ ets F lytning til K astellet, m en
m ed en s de indledende T alere n eto p havde paavist,
at d en ne vilde virke bevarende, paaviste K aptajn
H aase ikke m ed en Stavelse, hvad S k a d e den kun de
gøre. F orm od en tlig for at betage sit — form elt y p
perlige — F ored rag noget af dets negative P ræ g,
h avde K aptajnen et F orslag fæ rdigt og viste det for
F orsam lin g en . D et gik ud p aa at læ gge M u sæ et
p aa R osenborg E ksercerplads. Im en s h an var fuld
af H aan m od K astelsprojektet, fordi det g ør de der
an b rag te S oldater husvilde, disp o nerede h an selv
over G a r d e r k a s e r n e n , som iøvrigt o gsaa er en
Bygning af h istorisk og arkitektonisk Værdi, selv om
den i saa H en seen d e ikke kan staa M aal m ed K astellet.
B ogholder
T h o r s e n
h oldt en lang og indigneret
P ro testtale im od F o ren in g en s » P la n o m a t ø d e
læ g g e K a s t e l l e t « ; som fhv. R edaktør af et S ol
daterblad nedlagde h an sin P ro test. H eller ikke
h an paaviste, hvad Skade M u sæ et kunde gøre, m en
vilde forøvrigt h eller ikke have dette i R osenborg
H ave. Nej! H a n disponerede over Jern b an ete rræ
n et og over H estg arderk asern en ved F rederik sh o lm s
Kanal og havde ikke an d et at indvende im od et
ironisk F orslag fra F orsam lin g en om Am ager F æ l
led, end at det var for langt borte.
G ro sserer L. E.
B r u u n
m ente, at F rem tidens
M usæ er m aatte bygges m ed b om b efaste Kæ ldere
og dem kunde m an ikke lave i K astellet (?!).
R aadsform and
P H IL IP S E N
var stem t for M usæ
ets H enlæ ggelse i K astellet, m en advarede im od at
appellere for stæ rk t til den historiske F ølelse. K a
stellet var i sin Tid bygget som en T rusel m od det
k ø b en h av nske B orgerskab. — M aaske var det af
F rederik III m ere m en t som et Tilflugtssted, hvis
A d e le n skulde faa H eld til at rejse sig im od E n e
væ lden. L o n d o n s T ow er h ar en lignende O prin
delse, og K onger af E ngland h ar nogle G ange væ ret
ind esluttede der af O prørere; m en, disse b itre h i
storiske M inder til T rods, tæ n ker ingen p aa at ø d e
læ gge T ow er; saa m eget m indre, som det nu, lige-
saalidt som K astellet i ringeste M aade er en T rusel
im od nog en eller noget. Iøvrigt drog H r. P hilipsen
stæ rk t til F elts im od den negative Kritik, der altid
kom m er frem , n aar noget n yt foreslaas. Selv o ver
for N yrop s R aadhus var den k om m en til Orde.
B lom sterhandler
R O SE N D A H L
o pponerede hæ f-
tigt, ja n æ sten lidenskabeligt im od F o ren in gens
skæ ndige P lan om at ødelæ gge K astellet, der ru m
m ede saa m ange sk ø n n e M inder for dem , der som
h an havde ligget der som Soldat. H an var F o r
m and for en S oldaterforening p aa 3600 M edlemm er,
der vilde staa V agt om K astellet m ed dets røde
teglhæ ngte H u se(!) — D et var, som en af M ødets
sidste T alere bem æ rkede, uforfalsket S oldaterlyrik
uden S p o r af saglig eller reel B egrundelse.
M ødet sluttede uden R esolution.
NYE MEDLEMMER
T _ T ELL ER
ikke i A aret 1921 har A ntallet af nye
M edlemm er k u n n e t opveje A ntallet af U dm el
delser. Vi er kun overraskede over at A ntallet af de
sid stn æ v n te — i B etragtning af de vanskelige Tider
— ikke er større end det er. D et er et glædeligt Be
vis paa, at In teressen blandt M edlemm erne for de
F orm aal, der er F oren in gens, frem deles er levende.
D et er im idlertid n u — om ellers nog en sind e før —
nød ven dig t for B estyrelsen at lægge æ rede M ed
lem m er p aa Sinde, at e t h v e r t M e d le m b ø r
k u n n e s k a f f e i d e t m in d s te e e t n y t M e d le m .
Vi vil ligesom tidligere A ar fordele en Række
af indram m ede O riginaltegninger blan d t dem af
M edlemm erne, der inden U dgangen af April
M aaned 1922 h ar indm eldt flest nye M edlem
m er. De næ rm ere E nk elth ed er ved F ordelingen
vil blive m eddelt i det n æ ste N um m er af T ids
skriftet.
44
KØBENHAVNS
k o m m u n e b ib l io t e k e r
HOVEDBIBLIOTEKET
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN
TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØB ENHAVN