Forskønnelsen

lø sh e d , hvorm ed denne i R egelen foretages

uden fjerneste H en sy n til F rem tidsudvikling

eller Sam fundets Tarv. D et hændte saaled es,

at en E jendom b lev udstykket til sidste Stump,

m ed en s Vejarealerne vedb lev at tilhøre den op 

rind elige Ejer, saa der ved hans D ød raadede

den største U v ish ed m. H. t. hvem Vejenes V ed

lig e h o ld else paahvilede. H en sy n et til den e n 

kelte Grundejers økonom iske Fordel var her

eneraadende og Resultatet var den brogede Uro,

som nødvend igvis m aa opstaa, hvor Enkelt

personer kan forfølge deres bestem te egoistiske

Maal. T idligere kunde en enkelt Magthaver

bestemm e, hvorledes en By skulde b y g g es *),

frem tidig maatte Sam fundet gennem en B y

p lan lov tage B estemm else i saa H en seen d e;

m en Taleren pointerede dog skarpt, at med en

saadan Lov er det ikke gjort, nok saa vigtigt

er det, at Borgerne lærer at forstaa, at Sam fun

dets Vel i denne Samm enhæ n g er en sb etyd en 

de m ed den enk eltes Vel. Det attende Aarhun-

dredes B yud vik lin g var præget af S t a b i l i t e t ,

det nittendes af F o r v ir r in g ; i det tyvende

gjaldt det om at s t i l l e p a a P la d s .

Professor A. R.

C h r i s t e n s e n

talte om Færd

selsgader. En By har i R egelen et Trafikcen-

trum, fra hvilket de vigtigste Færdselsgader ud-

straaler, R inggaderne forbinder d isse H oved-

færdselsaarer. Fæ rdselsgaderne maatte være

brede, og da de derved blev kostbare, maatte

der ikke an læ gges flere end nødvendigt, og d is

se maatte an læ gges m ed H en sy n ta g en til alle

m oderne Sam fæ rdselsm idler, især Sporvogn e

ne, som i gam le B ydele maatte læ g ges udenom

de alt for sm alle H ovedstrøg. H an anbefalede

sæ rlig en Gadetype, hvor Træerne var p lan te

de i to Rader m idt ad Gaden, saa de aldrig

kunde komm e til at tage Lyset fra de lavere

Etager, hvor Cyklesti var anbragt i M idten og

Sporvogn slin iern e paa begge Sider af denne i

et sæ rligt Sporareal, der kan være græsbesaaet,

hvilket har ad sk illige baade æ stetiske og prak

tiske Fordele. Fortove og alm ind elige Køreba

ner placeres næ rm est Husrækkerne. —

D et forekommer os, at Prof. Christensen her

rører ved et Problem , h vis rette L øsn ing er af

den m est vidtrækkende Betydning. D et er n em 

lig ind lysen d e, at en af K øb enhavns H ov ed 

fæ rd selslinier, Strandvejen, er belem ret m ed

U lem per, som , i Fald m an i T ide havde haft

F orstaaelse af U d vik lingen og dens Følger,

kunde været undgaaede eller i hvert T ilfæ lde

i høj Grad m ildnede. D e Fæ rdselslinier, som

*) F rederik den S to re: Berlin og P ostd am . Chri

stian IV : G liickstadt, N yboder. Frederik III: F re

dericia.

det i nærmere og fjernere Fremtid bliver n ød 

vendigt at an læ gge m od Vest, Sydvest og Syd,

bør an læ gges m ed yderligere U d vik ling for

Øje, og det bør i T ide p aases, at B eb yggelsen

lan g s ad de Veje, som skal optage Færdselen,

ikke, som T ilfæ ldet er ved Strandvejen, lægger

det en d elige A n læ g H indringer i Vejen. —

Stadsingeniør

R y g n e r

(Odense) talte omH av-

nebaner, Jernbaner og andre Trafikm idler og

paaviste de V anskelighed er af forskellig Art,

som opstod, hvor en B y skulde have Sporfor

b ind else m ellem H avn og Jernbane, V anske

ligheder, der varierede efter B yens B eliggen

hed ved jæ vn Kyst, i en Fjordbund, paa begge

Sider af Flod eller Sund og paa et Næ s. D isse

forskellige Forhold krævede stor F orud seen 

h ed og rettidig Forhandling m ed Jernbaneau

toriteterne. N iveauskæ ringer burde altid und-

gaas, og T aleren var utilfreds m ed Statsbaner

nes L øsn in g af Problemet. H an konkluderede

i den in d ly sen d e rigtige B etragtning, at den

m oderne Bys eg en tlige Indgang er Stations

pladsen, som det derfor er af V igtighed at gøre

saa tiltalende som muligt, lig esom de offent

lig e og halvoffen tlige Bygninger, som m aa an 

tages at h ave m est praktisk Interesse for de

rejsende, saavidt m u ligt burde sam les om den.

Ogsaa det n yeste T rafikm iddel, F lyvem ask i

nen, maatte der ved n y e Byplaner tages H e n 

syn til.

Professor J. T.

L u n d b y e

talte om h y g iein i-

ske Fordringer til m oderne B yan læ g og m ed 

delte, hvorledes Romerne, hvor de tænkte paa

at an læ gge en Lejr, slagtede Dyr, der havde

levet paa Stedet, for af Indvoldene at slutte sig

til Vandets Beskaffenhed.

Lave, fugtige Steder er ikke egn ed e til B y

anlæ g, og de gam le danske Landsbyer ligger

alle højt, m edens der ved Anlæ get af Stations

byer har maattet tages andre H en syn , saa K loa

k eringen ofte bliver van sk elig. Lys og Luft

maa der ogsaa sørges for, og en Gadebredde

af 2 Gange H u shøjd en er under danske For

hold det m est passend e, lig esom der bør være

aabne Pladser og Parker. M ange m indre Par

ker er at foretrække for faa større. K ileform e

de ub ebygged e Arealer, hvis Spids er vendte

ind m od B yens Centrum, var at anbefale. In 

dustrielle Bygninger, der giver ilde Lugt (Gas

værker), maa helst lig g e i den østlige Side af

Byen, da V esten vinden er den h ypp igste V ind

i Danmark. Ved H avn ean læ g m aa det tilstræ 

bes, at B yens Beboere ikke afskæres fra Havet.

Arkitekt

I v a r B e n t s e n

holdt et Foredrag om

Beboelseskvarterer, i hvilket h an hæ vdede, at

E n fam iliehu se i Rækkefølge var Idealet, idet

de i Forhold til V illab eb yg gelse havde store

KØBENHAVNS

KOMMUNEBIBLIOTEKER