140 / 448
-
133
-
F ra Sorø drog han til Nykjøbing for at indkassere
sin Arv; thi „Penge ere næsten lige saa vigtige, som
Luften, vi aande“, siger han paa denne Tid i et Brev
til
O. Dahlstrmn.
— Fra Nykjøbing gik hans Vej til
Kjøbelev. Herfra skriver han følgende Brev:
„S. T.
Jfr. Dorthea Liunge!
Laxegaden Nr. 203, Kjøbenhavn.
Kjøbelev pr. Nakskov d. 2Inde Juli 1830.
Dorothea!
Har De et Hjærte af den haardeste Granit? Eller
maaske et Tigerhjærte? Eller maaske slet intet? Er De
lysten efter Mord und Todtschlag? Ønsker De kanske
at læse i den mariboske Ulykkes-Avis mit ynkværdige
Endeligt: „Her i Landet har for nyligen tildraget sig
følgende begrædelses- samt beklagelses-værdige Begiven
hed. En vis Hr. N. N., Søn af meget brave Forældre,
døde pludseligen i den blomstrende Alder af 34 Aar,
hvilke han just skulde have fyldt den 29nde i denne
Maaned, udenat man forhen havde sporet noget Syg
domstegn hos ham, undtagen en stille Melankoli. Da
man — paa Grund af det Særegne ved hans Dødsfald
— obducerede ham, befandtes hans hele Legem i fuld
Sundhedstilstand, paa Hjærtet nær; thi, da man aabnede
dette, saae Lægerne med Forundring en stor Mængde
Navne indprægede deri med en Ildskrift, der endnu
efter Døden brændte saa stærkt, at den nær havde for-
aarsaget Ildløs, hvis den ikke var bleven slukket med
tililende Sprøjter og de Omstaaendes Medlidenhedstaarer.
Det er øjensynligt, at han altsaa er død af den saakaldte
Længselsbrand, et meget sjældent Tilfælde, hvorfor