273 / 448
— 268 —
Det
skal
være af Skotten
Robert B u rn s;
men jeg
har forgjæves søgt Originalen i B’s samlede Værker.
Han
\Aarestrup
] har ikke nævnt
Sophies
Navn
for mig; og, da
Hertz
af en Hændelse i al Uskyldighed
talede om hende, blussede hans Ansigt som en Bager
ovn ved Morgenstunden — og jeg lo. — O, dio!
Hvor det er pudserligt at „beobachte“ Folk saaledes
i de inderste Kroge. — Hvor jeg glædede mig ved at
se Dem forleden i Lyngby! Hvor jeg saae paa Dem!
Hvor jeg lige til nu har havt Trøst og Husvalelse
deraf! Men — det er ogsaa ret ærgerligt — Sligt læg
ger De ikke engang Mærke til, men gaaer Deres vel
signede, rolige Gang gjennem Livet! Ak! A k ! .............
Undskyld mig nu, at mit Brev er blevet saa langt; jeg
kan
ikke lade være, uagtet jeg af Deres totale
dødelige
Tavshed maatte kunne gjøre den Slutning, at jeg ikke
maa.
Hvad? Jusque å la mort å vous. Christian W .“
14. Oktbr. 1835. Kjære Alvilde! Uagtet jeg veed,
at Kjøbenhavn snart er saa lykkelig at indeslutte Dem
inden sine Mure, saa kan jeg ikke
bare
mig for at
sende Dem følgende Digt af Aarestrup:
Stævnemødet
x).
Se, det var nu
det!
Jeg glæder mig nu til at se
min Frue og min Frøken ude i den stille Bredgade,
hvor jeg skal give mig den Dristighed at besøge Dem,
saasnart Deres Ankomst forlyder. Jeg har jo ikke
seet Dem i en Evighed. Addio!
Deres hengivne
Christian Winther.
!) „Digte“, S. 43.