270 / 448
— 265 —
Hele Winthers Slægt viste stadigt hans Brud stor
Kjærlighed. I Februar 1834 skriver han f. Ex. til
K n u d Sidenius:
„Jeg kan ikke noksom takke Dig,
min kjære Knud, for al Din Godhed mod mig og al
den venlige Opmærksomhed, Du viser
Sophie;
hverken
hun eller jeg skal nogensinde glemme det“. — Frøken
Ross,
som levede sammen med’hende i denne laalandske
Periode, skriver til mig: „Den stakkels Pige! Hun fik
dog et Par glade Ungdomsaar ud af den Historie. Som
Digterbrud blev hun højt anseet af Egnens Folk her
ovre, og — efter Hvad hun sagde mig — havde hun
aldrig havt Troen paa en nærmere Forening med Dig
teren1). Da han havde friet til hende, havde han kun
spurgt, om hun vilde
forlove sig
med ham; hun troede
først, det var Spøg; men, da han forsikrede hende, det
var hans Ønske, gav hun ham glædedrukken sit
J a ,
og derved var hun foreløbigt tilfredsstillet.“
Man har af det ovenfor Anførte seet, at hun igjen-
nem Pastor
Sidenius1 s
var kommen i Berøring med
Em il A a restrups
i Nysted, omtrent en Mil fra Øster-
Ulslev, og at der var et nøje Venskabsforhold mellem
disse to Familier. I
A a restrups
Digte fra 1838 findes
der S. 137 et med Titlen „Silhouetter af en Præste
familie“, det, Chr. Winther hentyder til i sit Brev til
Alvilde Miijfelmann;
det er skrevet om
Sidenius's
og tilegnet
Sophie Hansen
med følgende Slutningsvers:
I denne Tid desuden der er i Præstens Bur
en Jomfru, en sværmerisk, en dejlig Natur2);
hun ligner en Muse i Holdning og Blik —
hvad Under om af hende Begejstring jeg fik!
!) At dette er for stærkt sagt, vidne enkelte Steder i hendes
ovenstaaeilde Brev om. 2) I Originalmanuskriptet staaer der: „En
Jomfru, en Digterbrud, en dejlig Natur'1.