267 / 448
262
—
hendes Besøg hos os har forskaffet mig mange behage
lige Timer1).
Gid jeg dog havde seet die schone Poline!2).
Mazurka er den dejligste Dans, man kan tænke sig,
synes mig. Hvorfor har Mennesket, som ellers er saa
fuldkomment dannet, ikke Vinger? Det er en gal Ind
retning! Thi Hvad hjælper det os, at man om flere
Aartusender nok har opfundet Flyvekunsten, undtagen
tor saa vidt som vi vil tro paa Sjælevandringen og vi
— efter at have spadseret i forskjellige Skikkelser paa
forskjellige Myriader af Kloder -— igjen skulde komme
her til denne prægtige Jord med dens Herligheder og
saa maaske som Sommerfugle — eller i hvilkensomhelst
Fugleskikkelse — se det tobenede Dyr Mennesket hæve
sig ligesaa højt som vi. — Men, dersom jeg havde
havt disse omtalte Vinger, jeg skulde da have svunget
mig højt i den — ikke azurblaa — men graataagede
Luft, dalet ned for Dine Fødder og hurtigt have be
roliget Dig — hvis Du forskrækket havde troet at se
en „Valravn med sorte, uldne Vinger“ — med, at det
var mig, den Sophie, som elsker Dig, og som glæder
sig over Din Ynde, baade paa Polsk og paa Dansk,
og som gjærne vilde bortbytte tre laalandske Dage for
en eneste hjemme hos Dig ved min
Winthers
Side. —
b orresten maa Du ikke tro , at Laaland er et Slags
Sibirien eller en ø rk ; vi have ogsaa varme Sommer
dage og klar Luft og svajende Piletræer — og atter
Piletræer
og dejlige Bøgeskove ved Østersøens
1)
Henriette Fred. Charl.,
lødt
Bøge,
f. i Ltibeck 2den Septbr.
1810, død barnløs 20de Febr. 1868; hendes Mand var i 1832 bleven
Sognepræst i Vester-Ulslev, som laa lige i Nærheden af Øster-Ulslev.
2)
Vistnok en Dans.