263 / 448
— 258 —
Svogers yngste Datter i Kirke. Dr.
Aarestrups
Kone,
hvis Navn i Forbindelse med hendes Mands (
Caroline
Emilie)
Barnet fik, holdt hende over Daaben,
Sophie
holdt Huen, og jeg tilligemed nogle Dem Ubekjendte
vare Faddere. I Sommer stod
Sophie
Fadder til Dr.
Aarestrups
yngste Datter.
—
Igaar havde Dr.
Aare
strup
indbudt os tilmiddag Kl. 4. Vi vare kun 6 Per
soner samlede; thi saaledes ynder
han
det, ligesom
jeg. Jeg kan ikke sige Dem, hvor herligt jeg morede
mig! Det var en
nydelig
lille Diné paa fem Retter og
udsøgt Druesaft: petit Bourgogne, Madeira, Champagne;
efter Bordet sad min Svoger og jeg i Doktorens
sirlige lille Studerekammer, hvor han, den prægtige
Mand, forelæste os en
Mængde
saa fortræffelige, origi
nale, kraftige, karakteristiske, snurrige og alvorlige,
dybttænkte og lette poetiske Produktioner, at jeg i 2—3
Timer sad og hørte derpaa som en Billedstøtte.
Han
kan!
— som Dr.
Voss
siger.
Han kan!
Han skriver
os andre smaa Poeter rent sønder og sammen. At jeg
af al Magt trængte ind paa ham med Overtalelser og
Bønner [om] dog endelig at lade Andre nyde Godt af
denne Skat, som dog nu ligger næsten begravet, følger
af sig selv. Han
tvivler
— og Hvem maa ikke det?
Men Ingen dog med mindre Grund, end han! Min
Svoger, som kjender ham nøje, sagde mig dog, at han
troede, at en Andens fordelagtig ytrede Mening nok
maaske kunde virke paa ham i denne Henseende, pus-
sere hans Villie lidt. — I Mangel af Andet fik jeg for
det Første Løfte af ham om en Afskrift af nogle at
hans Romancer, hvilke jeg — tilligemed et langt til