ChristianWinther

— 255 —

hvor vi morede os fortræffeligt. Besøg [hos] og Omgang

med adelige Personer er forresten ikke Det, jeg ynder;

jeg er ikke aristokratisk nok til at skjønne paa deres

Nedladenhed; men [de]

wichfeldske

ere bedre end

mange Andre, synes mig, og desuden, naar Winther er

med mig, saa har jeg Courage. . .

Nyheder fra Kjøbenhavn, som De kunde tro, jeg

maatte være fuldt proppet med, ere saa efemeriske, at,

inden de komme til Jylland, have de tabt Interessen,

og derfor vil jeg ingen meddele. —

B etty1)

har været

Døden nær; nu er Faren overstaaet; men hun er saa

mat, at hun ikke kan være oppe endnu. Den arme

Poul\

—

Oehlenschlægers

Stjærne begynder atter at

lyse; den har dalet længe — det synes mig endogsaa,

at den har været aldeles slukt; men hans sidste nye

Tragedie

Dronning Margrethe

skal erindre om hans

fordums glimrende Periode.

Lise Clausen

2) lever i sit

Gimlinge som i Paradis; hun er ferm som Husmoder,

ferm som sin ortodoxe Mands Medstudererske. Gud

være lovet, at hun føler sig lykkelig; det havde jeg

mindst ventet.

Kjære Sidenius! Vær nu mild og god som altid,

og se ikke med Kritikkens ø je paa mit Smøreri; der

som

Trine

nu ikke er forskrækket for mine og forvænt

ved Winthers Breve, saa vilde jeg gjærne sende ogsaa

hende en Epistel. Den søde, fromme

Grethe

3) har mit

Løfte, og jeg ligner Kvækerne deri, at jeg bestemt

Poul Møllers

Hustru. 2) Fedt

Storm

(se S. 244 og 246);

hun var i 1833 bleven gift med Stiftsprovst

Clausens

Søn, Lic.

teol.

Em il Theodor C.

3) Hans yngste Søster.